Lækkert fange-foto gik viralt: Nu raser konen

Jeremy Meeks' kone er langt fra tilfreds med den omtale, hendes 'lækre' straffefange har fået, efter hans fange-foto gik viralt

Jeremy Meeks' kone er forfærdet over, at flere kvinder er faldet i svimer over mandens fange-foto. (Foto: Politi-foto)
Jeremy Meeks' kone er forfærdet over, at flere kvinder er faldet i svimer over mandens fange-foto. (Foto: Politi-foto)

Det bristede mange gifteklare kvinders hjerter, da det kom frem, at den fængslede Jeremy Meeks er gift og har to sønner.

Meeks' fange-foto gik viralt og fik mange kvinder til at dåne af beundring, for straffefangen tager i mange kvinders øjne bad-boy-looket til en helt anden liga.

Men opmærksomheden begynder at tære på forholdet til Meeks' kone, der ikke er glad for den opmærksomhed, hendes 'lækre' mand har fået den seneste uge.

Se også: Jeremy: Glem det piger - jeg er gift og har en søn

Til den lokale t v-stadion i Sacramento står flere nære venner og familiemedlemmer til parret frem og fortæller om den seneste tids virak. Konen selv holder sig dog i baggrunden uden for mediernes søgelys, og det er der en god grund til.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ikke ser hende (konen, red.) foran alle kameraerne, fordi hun er oprevet. Hun er rasende. Hendes mand er i fængsel, og folk tager det her som en joke. De synes, at det er sjovt at tale om hans udseende og siger alle mulige skøre ting, siger konens nære ven Simone Johnsen til stationen.

Jeremy Meeks' fange-fotoet gik viralt, da den lokale politistation lagde hans foto på facebook, talt med lokale medier og flere gange pointeret, at han er ude af kriminalitet.

Se også: Vilde kvinder: Jeremy - vi køber dig ud af spjældet

Om det er det, der har betydet, at flere kvinder har diskuteret at betale Jeremys kaution kan man kun spekulere i. Et faktum er dog, at de nu skal punge ud med 1 million dollars, hvis de vil købe USAs mest ombejlede straffefange ud af spjældet. Kautionen er nemlig blevet hævet, da kvinderne begyndte at falde i svime.

Men der er intet, der ikke er godt for noget. Meeks' advokat Sam Behar har nemlig tørt konstateret om den øgede opmærksomhed.

- Det er bedre end den virak, min klient plejer at få, siger advokaten til den lokale tv-stadion.

0 kommentarer
Vis kommentarer