Kvinde vil sultestrejke sig ihjel

39-årig uden penge og bolig har sat sig foran jobcenter - fik tilbudt busbillet til forsorgshjem

En 39-årige kvinde fra Galten er så langt ude i et desperat nødråb om hjælp, at hun fra kl. 10.00 i formiddags satte sig på sin sportstaske uden for døren til Jobcenter Hørning i Skanderborg kommune med den hensigt enten at sulte og tørste sig ihjel eller få sin bistandshjælp tilbage for at kunne opretholde livet.

- Kommunen lukkede for tre måneder siden min sag. Siden har jeg ikke fået penge, og jeg er lige røget ud af mit hjem, siger kvinden, Irene J., 39, da Ekstra Bladet opsøgte hende foran jobcentret.

Hun blev for godt et år siden sendt ud af sin syge- dagpenge og kom på kontanthjælp, som ophørte på grund af reglen om forsørgerpligt.

Smidt ud af sit hjem
- Jeg havde en episode med min sagsbehandler, hvorefter kommunen valgte at lukke min sag. Nu er jeg også røget ud af mit hjem, da det er svært at betale husleje uden penge. Jeg skulle forlade huset i dag. Da jeg ikke har nogen steder at tage hen, kunne jeg lige så godt tage her ned.

- Hvor længe har du tænkt dig at blive ved med det?

- Til de har genoptaget min sag.

- Eller du dør af sult og tørst?

- Ja - så kan de skrive morder på deres cv.

Afdelingslederens krumspring
- Det er desperation?

- Ja, men hvad skal jeg gøre. Når man er syg, har man ikke lyst til at bo på gaden, og jeg har ikke fundet, at der nogle steder skulle være et herberg i denne her kommune. Jeg har klaget til jobcentret, som det ikke gider svare på gennem tre måneder. De siger, at jeg var udeblevet fra et møde. Jeg var til stede, men forlod jobcentret, fordi mødet skulle være med en sagsbehandler, jeg havde klaget over.

Ekstra Bladet gik inden for og henvendte os kl. ca 13.20 ved skranken i Jobcenter Hørning og bad om at komme til at tale med chefen.

'Lige et øjeblik', lød det fra en venlig receptionist, efter hun internt havde ringet til afdelingslederen for ydelseskontoret, Rasmus Borup.

Afdelingslederen gik i stedet ud af en anden indgang og bad den sultestrejkende kvinde om at komme med til sit kontor.

Busbillet til et herberg
- Vi talte så om min ansøgning tilbage fra 12. juni om ny kontanthjælp. Han skulle pludselig have en masse dokumentation. Men jeg blev sat på en akut boligliste, som ellers er forbeholdt flygtninge. Og så blev jeg tilbudt en busbillet til et herberg i Aarhus. Men jeg sidder her fortsat p. g. a. mine klager, som de endnu ikke har behandlet, siger Irene J. efterfølgende til Ekstra Bladet.



Godt en time efter vores første henvendelse ved skranken kom Rasmus Borup hen til Ekstra Bladets medarbejdere for blot at meddele, at han ikke ville udtale sig om den sultestrejkendes sag eller svare på generelle spørgsmål

Kom ud igen til Irene
Da vi forlod parkeringspladsen kunne vi bakspejlet notere, at afdelingslederen omkring jobcentrets lukketid kl. 15.00 igen kom ud til Irene J.

- Han ville have min underskrift på, hvad vi havde talt om på hans kontor. At jeg var kommet på boliglisten, at de havde fået dokumentation, så de kunne behandle min ansøgning fra 12. juni, og at jeg havde sagt nej til en busbillet til et herberg, siger den 39-årige kvinde, der overnatter i en sovepose foran jobcentret.

Syg af fibromyalgi
Irene J. kom på syge- dagpenge for to et halvt år siden. Det skyldes, at hun lider af fibromyalgi.

- Jeg blev fyret fra mit arbejde, fordi jeg stort set ikke kunne gå. Jeg tiggede og bad om at blive indstillet til et flexjob, så jeg fortsat kunne være bare lidt normal. Men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg blev smidt ud og sendt på kontanthjælp. Jeg var ikke værd at få givet sådan et ressourceforløb.

- Du blev ramt af reglen om forsørgerpligt?

- Jeg har boet sammen med en kæreste i rigtig mange år. Så kom den gensidige forsørgerpligt. Det kunne vores forhold ikke bære, og han ville ikke forsørge mig. Han hverken kan eller ville. Derfor gik vi fra hinanden i november, men jeg kunne ikke finde et sted at bo. Vi fik lov til at bo sammen i tre måneder. Men så lukkede jobcentret min sag, og så kunne jeg ikke flytte nogen steder.

- Men efter 12 år sammen smider man ikke hinanden på gaden. Nu mener de stadig, at han skal forsørge mig på trods af, vi ikke er partnere. Min kæreste mistede tålmodigheden og sagde stop - og det kan jeg sagtens forstå.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer