Moske vil udvide

Med en pengeindsamling vil Det Islamiske Trossamfund i København købe naboejendom til 23,75 mio. kroner

Det er i disse kontor og lager-lokaler, at Det Islamiske Trossamfund vil udvide deres moske i det københavnske Nordvestkvarter. (Foto: Linda Johansen)
Det er i disse kontor og lager-lokaler, at Det Islamiske Trossamfund vil udvide deres moske i det københavnske Nordvestkvarter. (Foto: Linda Johansen)

Det Islamisk Trossamfund, der holder til på Dortheavej i det københavnske Nordvestkvarter, vil udvide deres moske ved at købe en naboejendom.

Hvis det lykkes vil moskeens areal blive mere end fordoblet fra de nuværende 2900 m2 til 6374 m2, står der på foreningens hjemmeside. 

Ejendommen, en stor lagerhal, der tidligere har huset bilfirmaet Bent Bekker, ligger på adressen, Peter Ipsens Alle 28, der er en hjørnegrund til Dortheavej.

Du kan se ejendommen her.

I øjeblikket lejer blandt andet 3F nogle lokaler i ejendommen.

Se også: Så vild er den nye moske

Der er dog ét problem: Ejendommen koster 23.750.000 kroner.

Derfor har Islamisk Trossamfund startet en stor indsamling, der kan give penge i kassen til at købe ejendommen.

Skal bruges til bøn
Det sker blandt andet på Islamisk Trossamfunds hjemmeside, hvor en video skal få brugerne til at spæde til.

Af videoen fremgår det, at pladsen skal bruges til bøn og til aktiviteter til muslimske børn og unge.

Se også: Akkari: - Vi blev overfaldet foran ny moske

På videoen opfordrer Sheik Ewainat muslimerne til at donere penge til projektet på grund af 'den store strømning af besøgende både muslimer og ikke-muslimer og deres behov for lokaler'.

- Den som bygger et hus for Allah, vil Allah bygge et hus for i Paradis, siger han.

Ifølge Københavns Kommune er der intet til hinder for, at det Islamiske Trossamfund køber nabogrunden og bruger den til at udvide moskeen.

Det Islamiske Trossamfund skriver i en mail til Ekstra Bladet, at trossamfundet ingen kommentarer har til indsamlingen og de nye lokaler. 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen