Lagde grisehoved foran Eges klinik

Ifølge anklageskriftet skulle broren også have truet penislægen med at knuse hans fingre i vrede over søsters fejlslagne brystoperation

Den afdøde plastikkirurg Jørn Ege fik dødstrusler ifølge anklageskrift, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i. (Foto: Mogens Flindt)
Den afdøde plastikkirurg Jørn Ege fik dødstrusler ifølge anklageskrift, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i. (Foto: Mogens Flindt)

En død rotte i postkassen, et afskåret grisehoved med en kniv gennem øjet foran klinikken, og trusler på livet. Så alvorlig lyder tiltalen mod en bror, der blev rasende på den nu afdøde skandalelæge Jørn Ege, efter han havde opereret hans søster.

Broren skulle ifølge et anklageskrift, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, have lagt de døde dyr ved Jørn Eges tidligere klinik på Poul Ankers Gade i København.

Den tiltalte Ketil Overgaard skal i dag møde op i Københavns Byret, hvor straffesagen er berammet.

Truede med at knuse fingre
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Jørn Ege havde brystopereret den tiltaltes søster, hvorefter hun fik en voldsom betændelse.

Ifølge anklageskriftet skulle broren også have krævet 30.000 kr. af Jørn Ege i erstatning til sin søster og have truet penislægen med at knuse hans fingre, så han aldrig mere kunne operere en patient.

Ketil Overgaard skulle have truet Jørn Ege i flere sms’er, bl.a. gennem en bekendt, som skulle sende sms’erne videre til Jørn Ege, som dog undlod at reagere eller betale de 30.000 kroner.

Det var Jørn Ege selv, der anmeldte sagen. Han døde af kræft i bugspytkirtlen tirsdag 20. maj i år.

Læs hele historien i EKSTRA

Den afdøde plastikkirurg Jørn Ege fik dødstrusler ifølge et anklageskrift, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i (Foto: Mogens Flindt) Vagthund Truede med at knuse Jørn Eges fingre



Louise Læssøe og Birgit Woer kendte ikke hinanden, før de havde været i behandling hos Jørn Ege. De har begge varige men efter henholdsvis fedtsugning og baldeløft. (Foto: Claus Bjørn Larsen) Tæt på 'Vi blev vansiret af Jørn Ege'



Kendte Jørn Ege reddede hendes liv: Det kan et menneske ikke overleve

0 kommentarer
Vis kommentarer