Danmark er blevet udsat for 'et betydeligt pres' fra USA's side for at ændre lovgivning og åbne for overvågning af kommunikation.
Hvis ikke Danmark havde makket ret var Forsvarets Efterretningstjeneste blevet smidt ud af aflytningssamarbejdet 'det gode selskab'.
Det viser en aktindsigt i dokumenter fra 1998-2000 om dansk krypteringspolitik, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har modtaget fra det daværende Erhvervsministerium.
Alvorlig trussel
En trussel om at ryge ud af Det Gode Selskab kunne 'betyde tab af særlige fordele til Danmark på andre sikkerhedspolitiske områder', står der i ét af de dokumenter, som departementet har udleveret. En tidligere PET-chef er enig:
- Det er jo ensbetydende med, at vores øjne og ører bliver svækket. Så det er en alvorlig trussel, siger tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen til DR Nyheder.
Truslen fremkommer i slutningen af 90erne, hvor der skal træffes internationale aftaler om rammerne for kryptering. Kryptering handler om borgere, firmaer og staters mulighed for at gøre oplysninger og trafik på internettet privat - eller hemmelig.
Sikkerhedspolitisk problem
Frem til 1998 havde Danmark en liberal holdning til kryptering. Det vil sige, at vi havde en lovgivning, der tillod enhver at anskaffe sig stærk kryptering.
Set med sikkerhedspolitiske øjne er stærk kryptering et problem, da det gør det sværere for efterretningstjenesterne at aflytte og overvåge ulovlig aktivitet.
Set med erhvervslivets øjne er mulighed for at anvende stærk kryptering nødvendig for at sikre forretningshemmeligheder. Som Erhvervsministeriet skriver i et internt notat til Forsvarsministeriet i 1999:
- Krypteringsprodukter anvendes overvejende til lovlige civile formål og har stor betydning for udvikling af en sikker global kommunikation, som er forudsætningen for den erhvervsøkonomiske vækst.
Det gode selskab
Men den liberale - og erhvervspolitiske - linje på krypteringsområdet, som Danmark havde valgt, var ikke forenelig med de sikkerhedspolitiske hensyn, som amerikanerne vægtede højest. Derfor lagde USA - med held - et betydeligt pres på den daværende danske regering for at få ændret denne politik.
Af et notat i aktindsigten fremgår:
- En væsentlig begrundelse var, at USA's chefforhandler på krypteringsområdet havde kontaktet det danske forsvarsministerium og meddelt, at den danske holdning måtte ændres i en mere restriktiv retning, som tog større hensyn til sikkerhedspolitiske hensyn ved at give bedre muligheder for overvågning af krypteret kommunikation.
- Uden en sådan imødekommenhed kunne Danmark ikke forvente at forblive i "det gode selskab". Det kunne betyde tab af særlige fordele til Danmark på andre sikkerhedspolitiske områder, afsluttes notatet.
Departementschef: Det var et voldsomt pres
Voldsomt pres
Den tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted bekræfter, at der blev lagt, hvad han betegner som 'et voldsomt pres' på Danmark:
- Der blev ikke lagt skjul på, at vi var i den kategori, at vi delte informationer på et højere niveau end andre lande, som USA stolede mindre på. Det de truede med var, at vi ville blive rykket ned - komme ned på et niveau hvor det var mindre følsomme oplysninger, de delte, siger Jørgen Rosted.
Presset fra amerikanerne fik den daværende regering under statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at bøje sig og acceptere de nye eksportrestriktioner.
Restriktionerne indgik i den såkaldte Wassenaar-traktat, som Danmark sammen med 32 andre lande tiltrådte den 3. december 1998.
Det indgik i Wassenaar-traktaten fra 1998, at restriktionerne skulle bortfalde efter to år, hvis ikke der var enighed om at opretholde dem.
I 2000 blev der vedtaget et kompromisforslag, der justerede eksportkontrollen af kryptering.
