Kommune jager Mille i vildt P-Gak

Københavns Kommune fløjtende ligeglad med, at Folketingets Ombudsmand mener, at p-afgift er udstedt på et tvivlsomt grundlag

Mille Randløv ved den nu tydeligt sløjfede p-plads. Da hun parkerede der for to år siden var stregerne der delvist. Folketingets Ombudsmand støtter hende i gak-gak sagen. Men Københavns Kommune holder fast og vil have de 510 kroner i afgift. (Foto:Jonas Olufson)
Mille Randløv ved den nu tydeligt sløjfede p-plads. Da hun parkerede der for to år siden var stregerne der delvist. Folketingets Ombudsmand støtter hende i gak-gak sagen. Men Københavns Kommune holder fast og vil have de 510 kroner i afgift. (Foto:Jonas Olufson)

- Jeg giver ikke op. Jeg fortsætter til den bitre ende.

Der er masser af kamp-gejst i øjnene på 52-årige Mille Randløv fra Amager.

I flere år har hun kæmpet med Københavns Kommune om en parkerings-afgift på 510 kroner, som hun pure nægter at betale.

Folketingets Ombudsmand har forsøgt at forklare kommunen, at den har truffet en tvivlsom beslutning. Men det er man åbenbart komplet ligeglad med i Københavns Kommunes Center for Parkering.

Her fortsætter man ufortrødent jagten på den 52-årige kvinde.

- Nu har Folketingets ombudsmand netop besluttet at give mig fri proces, så sagen kan blive ført i retten. Men det er jo det rene gak-gak, at en afgift på 510 kroner skal ende i en dyr retssag, siger Mille Randløv til Ekstra Bladet.

- Det er jo ikke megen glæde, jeg får ud af den p-bås. Men i det mindste slipper jeg for en bøde, når jeg sidder på min stol, siger Mille Randløv med et skævt smil. (Foto: Jonas Olufson) Vagthund Milles mareridt: Fik bøde for at holde i optegnet p-bås  

Sagen tog sin skæve begyndelse i februar 2012, hvor Mille Randløv parkerede sin lille Suzuki Swift i en delvist optegnet p-bås foran sit hjem på Kongedybs

Alle.

Sådan så p-båsen ud, da man lovligt måtte parkere i den. Men så blev vejen asfalteret og stregerne på vejen forsvandt. Mille Randløv mente dog, at hun godt måtte parkere der. For stregerne på de andre p-båse var også blevet asfalteret over.
Sådan så p-båsen ud, da man lovligt måtte parkere i den. Men så blev vejen asfalteret og stregerne på vejen forsvandt. Mille Randløv mente dog, at hun godt måtte parkere der. For stregerne på de andre p-båse var også blevet asfalteret over.

 

Her har kvinden parkeret i årevis. Hun bemærkede godt nok, at den yderste streg i p-båsen var fjernet efter at vejen var blevet asfalteret. Men de yderste streger var også asfalteret over på de andre p-båse. Og her parkerede beboerne også.

Parkerings-vagten valgte at give Mille Randløv afgiften med den begrundelse, at p-båsen var blevet sløjfet. Derfor måtte hun ikke holde der.

 

Efter at afgiften var blevet sendt til Mille Randløv, så gik kommunen i gang med at fjerne de sidste streger. (Privatfoto)
Efter at afgiften var blevet sendt til Mille Randløv, så gik kommunen i gang med at fjerne de sidste streger. (Privatfoto)
 

Det argument har Mille Randløv aldrig accepteret. Hun klagede til Center For Parkering, men klagen blev afvist.

Center For Parkering afviste klagen. Og sendte dette foto som dokumentation for, at der overhovedet ingen streger var på vejen.
Center For Parkering afviste klagen. Og sendte dette foto som dokumentation for, at der overhovedet ingen streger var på vejen.
 

- Så klagede jeg sammen med to andre beboere i opgangen til Ombudsmanden. De var også blevet noteret for at holde i p-båsen. Ombudsmanden gik ind i sagen. I februar i år meddelte han kommunen, 'at der samlet set er en sådan tvivl om rigtigheden af grundlaget for kommunens afgørelse, at kommunen bør genoptage behandlingen af sagen.'

Center For Parkering gnavede sig endnu en gang gennem sags-dyngerne og nåede frem til, at Mille Randløv skulle betale afgiften.

Og det er den beslutning, der har fået Ombudsmanden til at hjælpe den uheldige bilist med at få fri proces ved domstolene.

'Det er helt vanvittigt'
- Jeg synes, at det her er helt vanvittig. Jeg har besluttet, at jeg simpelthen ikke vil give op. På en måde kan man jo også sige, at det blot er mine egne skatte-penge, der nu bliver brugt på retssagen mod kommunen, siger Mille Randløv til Ekstra Bladet.

Den kommende retssag vil givetvis komme til at handle om, hvorvidt stregerne omkring p-båsen var fjernet på en sådan måde, at bilisterne burde kunne se, at den var helt sløjfet.

I bekendtgørelsen for vej-afmærkning står der, at parkerings-båse skal markeres med smalle og ubrudte linjer.

'Vi har truffet en korrekt afgørelse'
Centerchef i Center For Parkering, Jes Øksnebjerg, siger til Ekstra Bladet, at kommunen altid er lydhør over for Ombudsmandens udtalelser.

- Det skal vi naturligvis være. Men man må huske, at Ombudsmanden ikke er en domstol. I den konkrete sag mener vi, at vi har truffet en helt korrekt afgørelse. Vi mener, at retspraksis er på vores side og derfor fastholder vi vores beslutning.

Man kan selvfølgelig mene, at det her kan ende i et stort slagsmål for et lille beløb. Men sagen er principiel og kan danne præcedens.

Næsten alle borgere har en holdning til parkering og om noget er fair. Men vi skelner ikke mellem, hvad der er fair eller ikke fair. Vi ser på, hvad der efter vores mening er korrekt eller ikke korrekt, fastslår Jes Øksnebjerg.

 

Se også: Jurist: Parkér aldrig, hvis du er i tvivl  

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer