Det Etiske Råd: Vi tager ikke ordentlig vare på vores døende – men løsningen er ikke at slå dem ihjel

Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, mener, at vi mangler viden om, hvad de døende selv ønsker i forhold til aktiv dødshjælp

Det Etiske Råd: Vi tager ikke ordentlig vare på vores døende – men løsningen er ikke at slå dem ihjel

Kurt Olav Oest vil ikke mere. Den 91-årige mand er træt. Mæt af dage (Video: privatoptagelser / Ernst van Norde)

Debatten, der aldrig vil dø.

Sådan betegner formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, diskussionen om aktiv dødshjælp.

– Men debatten skal heller ikke dø. Aktiv dødshjælp angår os alle, det handler om grundlæggende værdier og principper, og derfor bliver debatten ved med at være aktuel. Men vigtigst af alt, så er det et dilemma, hvilket vil sige, at det er noget, vi ikke kan løse, men skal blive bedre til at håndtere, siger han.

Når vi taler om aktiv dødshjælp, mener Jacob Birkler, at der er to centrale elementer, vi skal fokusere på.

– Det handler om, at vi skal hjælpe bedst muligt. Hvis en borger ønsker aktiv dødshjælp, er der ingen tvivl om, at vi skal hjælpe aktivt. Og det skal vi blive bedre til. Vi tager ikke ordentlig vare på vores døende i Danmark - men løsningen er ikke at slå dem ihjel, mener han.

91-årigs nødråb: Hjælp mig med at dø  

Sygeplejerskens råd: Lad ham dø af tørst  

Værdighed er individuel

– Vi skal blive bedre til palliativ, lindrende pleje og behandling. Bedre til at være der for de døende. I Danmark er vi meget fokuserede på at gøre noget, frem for at være noget. Vi kan eksempelvis sige til patienten: ’Vi kan ikke tage dig af dage, men vi vil hjælpe dig så godt vi kan’.

Og så er begrebet værdighed vigtigt:

– Vi ønsker alle en værdig død. Men værdighed ligger ofte i øjnene, der ser. Og ofte, når vi taler om værdighed i forbindelse med døden, er det de pårørende, der beskriver, hvor uværdigt og svært det er at se på deres nærmeste, der lider. Men udgangspunktet bør altid være patienten.

– Samtidig skal vi også tænke på, at giver vi en livstræt 90-årig sprøjten til at ende livet, hvad sætter vi så i gang blandt alle de andre 90-årige, der ligger og er trætte af livet og i virkeligheden mest af alt føler sig som en belastning for deres omgivelser?

Foreningen En Værdig Død: Det skal være ubærligt, før vi kan hjælpe døden på vej  

 

Vi avler på problemet

– Vi bliver jo flere og flere ældre, så diskussionen bliver vel kun mere aktuel i fremtiden?

– Ja, på den måde kan du sige, at vi avler på problemet med aktiv dødshjælp. vi bliver bedre til at behandle og holde patienter i live. Men skal vi det, når det er udsigtsløst?

– Jeg mener ikke, vi skal behandle bare fordi vi kan. At man kan, er ikke det samme som, at man bør, siger Jacob Birkler, der selv har været tilhænger af aktiv dødshjælp, men har skiftet holdning efter at have fulgt døende og dem som plejer dem gennem flere år.

– Og netop de, der har med problemstillingen at gøre på daglig basis, gentager ofte, at dilemmaet mellem behandling og behandlingsstop i praksis er meget vigtigere og mere presserende.

– Hvad siger de døende selv?

– Det er et godt spørgsmål. For igen og igen bliver vi præsenteret for undersøgelser, der viser, at danskerne gerne vil have indført aktiv dødshjælp. Men vi ved for lidt om, hvad de døende selv mener. Hvor mange drejer det sig om? Hvad mener de, når de siger, at de vil have lov at vælge en værdig død? Det kræver flere undersøgelser.