DMI: Varmt - men regnen vil høvle ned i næste uge

Starten af næste uge bliver lummervarm - men danskerne får en solid mængde vand

Find paraplyn frem på tirsdag. For der bliver det rigtig vådt. (Polfoto)
Find paraplyn frem på tirsdag. For der bliver det rigtig vådt. (Polfoto)

Find gummibåd, støvler og paraply frem, hvis du bevæger dig ud, for regnen vil klaske ned i starten af næste uge.

Landet bliver delt op i to, og jyderne bliver de første, der mærker himlens sluser åbne op.

- De første dage bliver det meget vådt. I morgen er landet delt lidt op, så mod vest starter det op med regn, byger og torden.

Måske lidt halvkraftige byger og temperaturer omkring 20-22 grader, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Michael Skelbæk.

Alt imens vil der være sol og lummervarme i den østlige del af landet med 23-28 grader.

Se vejrudsigten på vejret.dk

- I løbet af dagen bevæger regnen og bygerne sig østover. Så det klarer op i Jylland, og man får pænt solskinsvejr. Fra om eftermiddagen bliver det så dårligt vejr i den østlige del af landet med regn og torden, siger Michael Skelbæk.

Men om tirsdagen kan danskerne godt forvente, at der kommer regn.

Se også: Jesperhus-boss overvældet af skybrud: Aldrig oplevet noget lignende  

- Der går det hen og bliver meget vådt. Det er et lavtryk, der kommer op sydfra med en front, som lægger sig henover Danmark. Og det høvler altså ned med regn.

- Flere steder i landet vil der for det første være heldagsregn, og for det andet vil man nok opleve, at der godt kan komme en hel del millimeter, siger Michael Skelbæk.

Han kalder det et klassisk slag med varme fra øst, der støder sammen med kulde fra vest. Den østlige og nordlige del af landet ser dog ud til at få 24-25 grader, mens vest og sydvest vil få omkring 20 grader tirsdag.

Blomsterbutik under vand i Nykøbing Mors.(Privat foto) Samfund - 6. jul. 2014 - kl. 09:08 Så hårdt ramte skybruddet  

Onsdag er det usikkert, hvor fronten bevæger sig hen, men det bliver også en våd dag.

- Temperaturerne er stadig flotte og sommerlige med 25 grader som det varmeste i den nordøstlige del af landet. Torsdag ser det ud som om varmen får skubbet fronten helt væk fra Danmark, siger Michael Skelbæk.

Så torsdag og fredag ser ifølge meteorologen ganske pæne ud med sommerlige temperaturer og 20-25 grader.

Næste weekend ser relativt tør ud, men det bliver måske en anelse køligere, fordi vinden drejer om i vest.

- Det vil sige 20-23 grader. Men fortsat med plads til pænt solskinsvejr. Så en ganske pæn weekend uden så meget nedbør, lyder vejrmeldingen.

0 kommentarer
Vis kommentarer