Plejere på bånd: Sådan kan vi banke blind autist

Forældre til handicappet barn aflyttede i hemmelighed personalet på københavnsk institution – optagelserne afslører flere samtaler mellem de ansatte om, hvordan de kan banke drengen

’Du skal ikke tænke på ham. Du skal være ligeglad. Du skal sparke ham i hovedet, hvis det bliver nødvendigt.’

Sådan kunne forældrene til en autistisk blind dreng høre de ansatte på den kommunale døgninstitutionen Hartmannshus i Københavns Kommune tale om deres søn.

Vagthund Psykiater: Max har brug for uddannet personale

Og samtalen er kun en af flere, hvor ansatte taler om at øve vold mod drengen, afslører de timelange hemmelige optagelser, forældrene har lavet på drengens værelse.

- Vi tænkte: Nej, nu må det være nok.

- Vi vidste jo, at der var noget galt, siger Bettina Blom, der er mor til drengen Max, om baggrunden for, at familien begyndte at optage lyd 24 timer i døgnet.

På billedet ses familien til Max Blom Møller: Mie Blom Møller (tv), Bettina Blom (midten) og Johnnie Møller (th). De er både rystede og dybt forargede over at høre, hvordan de ansatte har talt til Max (Foto: Jan Unger). Vagthund Ansatte om autist: Spark ham i hovedet hvis han angriber

Forældrene har i næsten fire år forsøgt at få Københavns Kommune til at give drengen – som nu er 17 år – et fagligt bedre tilbud. Blandt andet fordi han fysisk og psykisk er blevet dårligere under sit ophold i kommunens varetægt. Da det ikke skete, satte de overvågningen i gang:

- Vi havde jo ret. For eksempel, at han sad meget alene. Før vi aflyttede, forsikrede personalet os om, at der bliver gjort alt for ham. Men det viste sig jo, at han faktisk sidder meget alene.

- På en syv-timers vagt fik han 57 minutters pædagogik. Det er jo psykisk vanrøgt af en blind dreng, siger faderen Johnnie Møller til Ekstra Bladet.

Familien har igennem næsten fire år klaget til Københavns Kommune, fordi de så, hvordan deres søn mistrives og psykisk fik det værre. (Foto: Jan Unger) Vagthund Forældrene: Derfor aflyttede vi institutionen

Københavns Kommune har nu fået overdraget de mange timers optagelser. Og her afviser den ansvarlige chef, at drengen har lidt overlast:

- Det er ganske få passager, som jeg ikke mener er acceptable. Det reagerer vi selvfølgelig på, siger Sune Bjørn Larsen, centerchef i Center for Børn med Handicap, til Ekstra Bladet.

- Men jeg vil også sige, at når man hører optagelserne, så mener vi ikke, at han har lidt overlast.

- Der er nogle fejl, som vi retter op på, så vi kan gennemføre den pædagogik, vi sætter os for. Men han har ikke lidt overlast.

- Hvad er definitionen på overlast i dit univers?

- Jamen, det er jo, at vi kan høre, at han trives og er tilfreds og glad.

Vagthund Medarbejder: Jeg forstår godt forældrenes motiv

Københavns Kommune: Max har ikke lidt overlast

I Københavns Kommune er det Sune Bjørn Larsen, centerchef i Center for Børn med Handicap, der har det øverste ansvar for den blinde autist Max Blom Møller.

Og han fortæller, at Max er en meget udfordrende borger for det pædagogiske personale omkring ham:

- Max er blind og har en autisme-diagnose og epilepsi og en udviklingshæmning, der betyder, at han fungerer som et lille barn inde i hovedet.

- Han kaster med sin afføring og gør det ofte. Det er noget af det, der gør, at han er meget udfordrende, siger Sune Bjørn Larsen til Ekstra Bladet.

- Har du gjort dig tanker om, hvilket ansvar du som leder har?

- Ja, det har givet anledning til, at vi har taget nogle gode snakke med personalet. Det er jo optagelser, vi normalt ikke har adgang til og ikke brudt os om at høre på. For man skal også have lov til at være i fred som personale.

- Det fremgår flere gange på båndene, at der er en selvforståelse blandt medarbejderne om, at vold er et acceptabelt redskab. Hvad tænker du om det faglige niveau på din institution, når dine medarbejdere instruerer hinanden i vold?

- Det er ganske få passager, som jeg ikke mener er acceptable. Det reagerer vi selvfølgelig på.

- Hvad tænker du om, at dine medarbejdere mener, at de skal smøre forældrene og fortælle dem om en virkelighed, som forældrene kan stille sig tilfredse med?

- Jeg bryder mig ikke om den retorik. Og det er nogle af de episoder, som vi har reageret på. Men det er også et samarbejde, der har slidt på alle parter. Det har det.

- Når man kommer ind til Max og banker på døren, skal man så sige sit navn?

- Ja, det skal man.

- Flere af medarbejderne glemmer det. Hvordan tror du, at det påvirker Max humør?

- Man skal jo følge de retningslinjer, der laves. Når man ikke gør det, så reagerer vi selvfølgelig på det.

- Men jeg vil også sige, at når man hører optagelserne, så mener vi ikke, at Max har lidt overlast.

- Der er nogle fejl, som vi retter op på, så vi kan gennemføre den pædagogik, vi sætter os for. Men han har ikke lidt overlast.

- Hvad er definitionen på overlast i dit univers?

- Jamen, det er jo, at vi kan høre, at Max trives og er tilfreds og glad.

- Men når Max er meget udadreagerende og gør alle de her ting, er det så ikke en konsekvens af, at f.eks. pædagogikken ikke bliver fulgt, og han dermed indirekte lider overlast?

- Det er vores faglige vurdering, at han ikke har lidt overlast.

- Så at han udvikler sig i den forkerte retning, det ser du ikke som udtryk for overlast?

- Det vil kræve, at jeg ved mere konkret om sagen, for at jeg kan svare for, siger Sune Bjørn Larsen, centerchef i Center for Børn med Handicap i Københavns Kommune.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere