Heil hipsters: Her er de nye nazister

En ny trend spreder sig blandt nynazister verden over. De iklæder sig ikke længere kampstøvler og bomberjakker

De fleste tænker på en karseklippet kleppert med bomberjakke og kampstøvler, når de hører ordet nynazist.

Men sådan er det ikke mere.

En ny generation af nazister er vokset frem i Tyskland - og de begynder også at spire i Danmark.

De såkaldte 'nipsters', som er en sammentrækning af ordene nazist og hipster, går i modetøj og prædiker ikke kun racehad og nationalisme, men også økologi og dyrevelfærd.

Et eksempel på den nye nazisme ses i det tyske tv-program Balaclava Küche, hvor to unge drenge med løse håndled leverer tips til veganermad.

Se programmet , der er lagt op på Youtube øverst i artiklen.

De to unge mænd er anonymiseret med elefanthuer og deres navne fremgår heller ikke.

Nazismen ændrer ansigt
Hvad heller ikke bliver nævnt er, at de er nynazister i hipsterforklædning.

- Dybest set drejer det sig om, at den nazistiske kultur ændrer ansigt i disse år. De såkaldte nipsters er en slags modebevidste nazister, som trækker på udtryksformer, som vi ikke nødvendigvis forbinder med nazisme, siger forsker i politisk ekstremisme ved Roskilde Universitet, Chris Holmsted Larsen.

Det er slut med kampstøvler og heil-hilsener for den nye generation af nazister. (Foto: Ole Steen).
Det er slut med kampstøvler og heil-hilsener for den nye generation af nazister. (Foto: Ole Steen).
 

Nipsterne har blandt andet omfavnet hip hop-kulturen og vegetarismen, men bag facaden er budskabet stadig det samme forklarer Chris Holmsted Larsen.

- Det er stadig den gamle racebiologiske tanke, hvor de kæmper for et rent arisk Tyskland, siger han. I modsætning til tidligere er det dog ikke de racistiske budskaber, der bliver råbt højest, og det er der en helt klar grund til.

Ved at mikse nazismens klassiske budskaber med et udtryk, der låner i øst og vest fra andre kendte kulturer bliver de nye nazister sværere at genkende.

Farlig trend
- Set udefra er det kan det virke som signalforvirring, men det er en klar politisk strategi i et forsøg på, at appellere til andre ungdomsgrupper i et forsøg på at rekruttere nye medlemmer

I mange år har nynazisterne været meget isolerede og har af åbenlyse årsager haft svært ved at tiltrække nye medlemmer, men det er nipster-forklædningen et forsøg på at gøre op med, forklarer eksperten.

- Det nye for offentligheden er, at politisk ekstreme miljøer ikke umiddelbart til at genkende mere. De infiltrerer forskellige populær-kulturer, siger Chris Holmsted Larsen.

Et træk der potentielt set gør den nye nipster-trend farlig.

- Vi risikerer, at vi ikke kan se. hvad der er hvad, når de gennem denne form for spin gemmer racehadet bag modetøj og vegetarisme, siger eksperten.

Det ligner gak og gøgl, når de to unge mænd i tv-programmet Balaclava Küche laver mad, og det er netop problemet, fordi bag tv-køkkenets facade gemmer sig en kerne af had.

- Vi har stadig uforandret at gøre med en antidemokratisk, hadsk og voldelig ideologi, siger Chris Holmsted Larsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere