Annonce:
Annonce:

Bennys sag - år for år

Se hvordan sagen om Benny Gerhard har udviklet sig de seneste 20 år

Annonce:
Følg Samfund

24. juli 1983: En spritbilist kører direkte ind i Benny Gerhard under et cykelløb. Han ligger i respirator de følgende 18 dage og genoptrænes i flere år.

1992: Gladsaxe Kommune skærer Bennys hjælperordning fra 168 timer om ugen (24 timers hjælp) til 72 timer om ugen. Begrundelsen er blandt andet kommunens økonomi. I 1996 lykkes det med dokumentation fra læger Benny at få hjælpen sat op til 128 timer om ugen.

1999: Benny Gerhard har genoptrænet sig så meget, at han med støtte fra hjælpere igen kan komme på sin cykel og deltage i et løb. Men han har i hverdagen fortsat brug for hjælp til alt.

Annonce:

2001: Kommunen skærer - en måned efter at have givet ham en ny handicapbil - hjælpen ned til 39,5 timer om ugen. Nedskæringen sker med støtte fra kommunens lægekonsulent, som Benny Gerhard senere forgæves sagsøger for ulovligt at have hjulpet kommunen og brugt urigtige oplysninger i sagen.

2004: Det daværende sociale nævn underkender kommunens beslutning, og hjælpen sættes op til 147 timer om ugen. Det sociale nævn går igen ind i sagen og tvinger i 2005 kommunen til at give Benny Gerhard døgnhjælpen på alle 168 timer om ugen tilbage.

2013: 20. december beslutter Gladsaxe Kommune nu, at Benny Gerhard slet ikke er berettiget til hjælperordningen - i stedet kan han få en hjemmehjælper 27,75 timer om ugen.

2014: Den sociale ankestyrelse træffer 15. juli 2014 en klar afgørelse om, at kommunens sagsbehandling ikke dokumenterer, at Benny Gerhard skal miste sin hjælperordning og ændrer afgørelsen. Benny Gerhard skal derfor fortsat have døgnhjælp.

Læs mere om Bennys sag her

Politikere: Klagen skal behandles først

Det er ofte en gratis omgang for de kommuner, der bøjer reglerne for at spare penge. Det tager nemlig ofte årevis at få ret i sine klager. Og i den tid sparer kommunerne penge, som borgeren senere har meget svært ved at få refunderet.

Flere partier i Folketinget mener derfor, at klager som udgangspunkt skal have opsættende virkning, så kommunerne ikke kan fratage hjælpen, før klager er behandlet:

- I dag skubber man hele ansvaret over på borgeren, der må klare problemet selv.

- Derfor er det også langt fra alle, der har kræfter og overskud til at indlede en klageproces mod kommunen, mener handicapordfører Stine Brix, Enhedslisten.

Også hos Dansk Folkeparti er man kritisk over for kommunernes kassetænkning og forsøger at samle et flertal for at gøre de handicappedes rettigheder bedre:

- Det er jo et problem, der bliver ved med at eksistere. Og det er ærgerligt, fordi plejerordningen hjælper mennesker med handicap til at leve deres liv på en værdig måde, siger partiets handicapordfører Karina Adsbøl til Ekstra Bladet.

Socialminister Manu Sareen (RV) ønsker i dag ikke at sige, om han bakker om at give alle handicapklager opsættende virkning. Hidtil har De Radikale - og et flertal af de andre partier i Folketinget - stemt forslaget ned.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Ja, det leder til fascisme
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: