Taxa-chauffør: Der er guld på gaderne

Der er guld på gaderne for de danske hyrevognspiloter, når de danske muslimer fejrer Eid

Jan Christiansen ved siden af dagens vogn.
Jan Christiansen ved siden af dagens vogn.

For Taxa-chauffør Jan Christensen er Eid-festen er rigtig god tid. Mens de danske muslimer er gode til at tage vagterne, når danskerne holder jul, påske, pinse, samt et virvar af andre helligdage, så ser det nemlig anderledes ud, når Eid er over os.

Det kan Jan Christensen mærke på sin helt egen krop. I dag har der været masser af kunder, mens de muslimske chauffører nyder den hellige tid med familien.

- Der er guld på gaderne i dag, siger Jan Christensen til Ekstra Bladet.

- De fleste af mine kollegaer holder nemlig fri i dag, og så ligger pengene bare og venter, siger Christensen med et lifligt smil.

- Normalt arbejder mine muslimske kollegaer rigtig hårdt. De er altid klar til at arbejde, men når der er Eid, så tager de fri. Det er nærmest det eneste tidspunkt, de tager fri på. Og så er der guld på gaderne for os andre, siger taxa-chaufføren.

De danske muslimer fejrer Eid, eller på dansk, Fastebrydningsfest, når Ramadanen er overstået. Og Jan Christensen nyder det hver gang.

- For min skyld må det da gerne være Eid hver dag, slutter chaufføren.

0 kommentarer
Vis kommentarer