Livredder: Strandløver er alt for modige

Danske mænd overvurderer i høj grad deres egne evner, når det kommer til svømning i havet. De står således for 86 procent af drukneulykkerne i Danmark.

Se hele interviewet her

Søndag måtte TrygFondens livreddere på Bellevue Strand i vandet for at hjælpe en mand, der var svømmet for langt ud og gik i panik. Han klamrede sig til en bøje omkring 100 meter ude i vandet og havde ikke kræfter til at selv at komme i land.
Livredderne kom manden til undsætning og hentede ham ind på et af deres rescueboard.

Men han var desværre ikke den eneste mand, der tog den farlige chance. Hankønnet er overrepræsenteret, når det gælder drukneulykker og farlige sats i vandet.

I 86 procent af alle drukneulykker, er det en mand, der er offeret.

Manden svømmede tre hundrede meter ud i havet ved Hvidbjerg Strand ved Blåvand i Vestjylland. (Foto: Google Maps) 112 - 29. jul. 2014 - kl. 08:47 Vanvid! Svømmede 300 meter ud efter badebold

Tidligere tirsdag tog Ekstra Bladet ud til Bellevue Strand for at snakke med René Højer, der er områdechef for sikkerhed i TrygFonden. Han oplever ofte, at især mændene tager sig en lidt for vovet dukkert.

- Når nogen svømmer for langt ud, for eksempel ud til en bøje, så er det faktisk altid mænd, siger Rene Højer.

Han mener, at problemet er, at de tror, de kan tage flere svømmetag, end de faktisk kan.

- De står og tænker, at de skal ud og runde bøjen og så overvurderer de nogle gange deres egne evner. Hvis man bliver træt undervejs og kommer ud, hvor der er dybt og sluger noget vand, så bliver det farligt, siger han.

I sidste uge rykkede kystlivredderne ud næsten 10.000 gange for at komme folk til undsætning i vandet.

Se hele interviewet i klippet ovenfor.   

0 kommentarer
Vis kommentarer