- Alle der er ramt af PTSD skal kunne få den erstatning, de har ret til.
Det siger Jørgen Arbo-Bæhr (EL) arbejdsmiljøordfører og medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, til Ekstra Bladet med henvisning til den særlov der i foråret trådte i kraft, og som han finder urimelig.
Loven betyder, at tidligere udsendte soldater samt statsansatte – i modsætning til alle andre – ikke behøver at have været til læge inden for et halvt år for at få Posttraumatisk Stress-syndrom (PTSD) godkendt som en arbejdsskade.
Alle arbejdsgivere - både offentlige og private - skal ellers tegne en arbejdsskadeforsikring for deres ansatte, men nu er der altså to forskellige sæt regler, når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om den PTSD-ramte kan få erstatning.
Mange får PTSD forsinket
Men det er forkert at gøre forskel på den måde, mener Jørgen Arbo-Bæhr.
- En videnskabelig udredning viser, at mange får PTSD forsinket. Om det er statsligt ansatte, eller om det er privatansatte, er fuldstændig ligegyldigt, siger Jørgen Arbo-Bærh, som i Folketinget har foreslået, at den nye lov skulle gælde alle. Men han blev nedstemt.
- Det er besynderligt, og derfor vil jeg også tage det op igen. Når Folketinget åbner, vil jeg fremlægge forslag om, at seks måneders reglen skal udraderes helt.
- Det er en uholdbar regel, og uanset hvor mange eller få det berører, så er det jo en del af vores arbejdsmarkedslovgivning, og derfor er det vigtigt.
Overlæger: Særloven er uretfærdig
Ekstra Bladet bringer i dag historien om skovfogeden Anders Kastberg, der har fået PTSD efter at have arbejdet i det borgerkrigshærgede Liberia for den private virksomhed ØK.
Stanken af død vil altid forfølge mig
Selv om både en psykolog og Retslægerådet mener, at sygdommen skyldes hans oplevelser i Liberia, kan han ikke få sin sygdom anerkendt som en arbejdsskade - primært fordi han ikke var til læge inden for seks måneder efter begivenhederne.
Blev udsendt til krig - men kan ikke få erstatning
Socialdemokrat: Udgangspunktet var veteranerne
Ifølge Lennart Damsbo-Andersen (S), der også sidder i beskæftigelsesudvalget, er særloven et udtryk for, at staten går ind og tager et særligt arbejdsgiver-ansvar for at sikre dem, staten selv har sendt til krigsområder.
- Private firmaer må påtage sig det samme ansvar og sikre deres egne udsendte medarbejdere, siger han.
-Men Arbejdsskadestyrelsen er jo den gældende myndighed for ansatte i både offentlige og private virksomheder. Burde reglerne så ikke også være ens?
- Vi har lavet den sondring mellem offentligt og privat, fordi vi som folketing sender folk ud. Den problemstilling har vi været meget opmærksomme på, især i forhold til soldaterne.
- Hvorfor stemte du imod Enhedslistens forslag om, at loven skulle gælde alle?
- Fordi den vedtagelse, der var lavet, kun handlede om militære folk, og så blev de offentligt ansatte vedhæftet. Men hvis problemstillingen rammer andre, så synes jeg da, vi skal tage diskussionen. Både i Folketinget, men også med de firmaer som vælger at sende personer ud til områder med krigshandlinger.
Med Jørgen Arbo-Bæhrs planer om at fremsætte et nyt lovforslag kan Lennart Damsbo-Andersen se frem til at tage netop den diskussion, når Folketinget åbner igen til oktober.
Er du i samme situation som Anders Kastberg? Skriv til journalist Mette Pedersen: mepe@eb.dk
