Like-jægere tjener penge på døde børn

Mindesider på Facebook udnyttes kynisk til at reklamere for skumle produkter

Like-jægerne er ligeglade med, hvilken type gruppe, de skal oprette på Facebook. Det handler kun om, at skabe en masse opmærksomhed. (Foto: AP)
Like-jægerne er ligeglade med, hvilken type gruppe, de skal oprette på Facebook. Det handler kun om, at skabe en masse opmærksomhed. (Foto: AP)

Det er, for de fleste, ganske svært at forestille sig, at nogle Facebook-brugere forsøger at tjene penge på en seksårig, der er blevet dræbt i en trafikulykke.

Men såkaldt 'like-hunting' er et fænomen, som er på vej fremad i det danske hjørne af Facebook, mener lektor og internetforsker ved IT-Universitetet i København, Lisbeth Klastrup.

- Så snart den unge afdøde er rapporteret død i medierne, opretter X en R.I.P side for vedkommende på Facebook med titlen R.I.P [afdødes navn]. På den måde sikrer sorgsnylteren sig, at det er lige præcis denne side, der bliver den side, folk bruger, fordi denne side typisk vil være den første R.I.P-side for vedkommende, skriver hun på sin blog.

Et eksempel er Anne Sostacks seksårige søn, som blev kørt ned og dræbt af en bil på vej til skole. To dage efter ulykken oprettede en kvinde en mindeside på Facebook, der beskrev hendes seksårig søns død som tragisk og ulykkelig. Kvinden bag mindesiden er komplet fremmed for Anne Sostack og hendes familie, skriver Kristeligt Dagblad.

Og der er tilsyneladende tale om en systematisk fremgangsmåde, skriver Lisbeth Klastrup.

- Mine undersøgelser og fund fra andre tyder på, at sorgsnylteren indtil videre står bag mindst 15 andre R.I.P-sider for unge døde, skriver hun og tilføjer, at mindesiderne fra personen har høstet 50.000 ’Likes.’

Hun kalder personen for en ’sorg snylter,’ der udnytter de danske mediers detaljerede rapporteringer omkring afdøde til at skabe opmærksomhed omkring eksempelvis mindesider på Facebook.

Tiltagende fænomen
- Det er et tiltagende fænomen, at folk er begyndt at udnytte det her professionelt og økonomisk, siger Facebook-ekspert Michael Lemberg, der selv har arbejdet for firmaet.

- Hvordan kan nogen tjene penge på det her?

- Det kan du, når du ikke bare opretter en enkelt men flere hundrede sider. På den måde kan du faktisk få flere millioner brugere, du kan skrive ud til i løbet af en dag, forklarer han.

Når en Facebook-bruger trykker ’Like’ på en mindeside som eksempelvis Anne Sostacks seksårige søn, så begynder opslag fra mindesiden at dukke op i Facebook-brugerens nyhedsfeed, hvor brugeren normalt ser, hvad vennerne skriver. På den måde kan ’sorg snylterens’ opslag potentielt nå ud til millioner af mennesker, hvilket så udnyttes til at dele reklamer, som intet har at gøre med mindesidernes oprindelige formål.

- Enten reklamerer de for noget, som nogle har betalt dem for at dele med andre, eller også deler de links til skumle abonnementstjenester.

Selv om der ifølge Michael Lemberg oftest ligger et økonomisk motiv bag mindesiderne, er der også personer, der opretter dem af rendyrket fascination, eller fordi de synes, det er spændende.

Kapring af de døde
Derfor er det sandsynligvis et fænomen, der er kommet for at blive, fordi internettet på mange måder tilsvarer et offentligt rum, hvor man kan sige og gøre, hvad man vil, så længe man holder sig inde for lovens rammer.

Det forklarer Niels Brügger, centerleder ved Center for Internetforskning på Aarhus Universitet.

- Det er et mærkeligt fænomen, som man ikke rigtigt kan sammenligne med noget. Det lyder nærmest som en kapring af de døde. Men lige som folk taler om det, de læser i medierne, så gør de det stadig på nettet i dag, siger han og uddyber:

- Man kan sige, at i stedet for, at folk sidder i skurvognen og taler om, hvad de læser i avisen, så er diskussionen rykket over på internettet, hvor der et monster meget større publikum, siger han.

Det betyder også, at de pårørende til ofrene også kommer meget tættere på dem, som taler om de døde. Der er blevet meget kortere afstand. Det kan være ubehageligt, men det kan også være en positiv ting, mener han.

- Det kan betyde, at de pårørende kommer tættere på andre, som har været udsat for det samme.

Magtesløs
Han sammenligner fænomenet med online mobning, hvor personer eksempelvis opretter en Facebook-gruppe udelukkende med et formål om at genere en navngiven person.

- Den som bliver mobbet, kan stort set ikke stille noget op. Det er en lidt svær situation, men ikke noget nyt som et generelt online fænomen, men sammenhængen er ny for mig. Så længe de holder sig inden for fx injurie- og racismeparagrafferne kan de ikke forhindre det rent lovligt, fordi det er en det af det offentlige rum, siger Niels Brügger.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den britiske professor Claire Hardaker, der forsker i online manipulation.

Hun har ikke umiddelbart noget særligt kendskab til fænomenet 'sorg snyltning,' men tilføjer, at såkaldt 'Like-hunting' - altså hvor man forsøger at få folk til at trykke 'Like' på Facebook - er vidt udbredt, og blandt andet også bruges af falske nyhedssider, som udelukkende publicerer stærkt kontroversielle og udokumenterede historier med det ene formål at få folk til at dele dem på Facebook.

0 kommentarer
Vis kommentarer