Bornholm ramt af jordskælv

Bornholm oplevede et mindre jordskælv i nat

Jorden rystede på Bornholm i nat. (Arkivfoto: Berit Hvassum)
Jorden rystede på Bornholm i nat. (Arkivfoto: Berit Hvassum)

Mærkede du også skælvet? Tip os på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Der har været jordskælv på Bornholm i nat.

Det bekræfter forskningsinstitutionen GEUS, som registrerer dem, over for Ekstra Bladet.

- En af mine kolleger har registreret et jordskælv på Bornholm klokken 00.36, siger seniorforsker Trine Dahl-Jensen, der pt. ikke har flere oplysninger om skælvet, fordi de holder lukket i weekenden.

- Vi ved mere om det på mandag, siger hun.

Bornholms Politi modtog fire henvendelser fra Bornholmere, der oplevede rystelser, i tidsrummet 00.37-00.42.

- Der er flere, der henvender sig, og det er lidt usædvanligt i det tidsrum, siger vagthavende Matias Arvidsen og tilføjer, at der samtidig var kraftig torden over Bornholm.

Ingen har dog oplevet ødelæggelser som følge af jordskælvet, siger han.

Hele huset rystede
En af de personer, som oplevede jordskælvet, er Asger Holmsted og hans kammerat Sebastian Kure, som befandt sig i Allinge.

- Hele huset rystede, og det blev faktisk ved i rimelig lang tid. Jeg tænkte, at det måske var et jordskælv og kiggede rundt på forskellige hjemmesider. Men der var ikke nogen, som skrev om det.

Asger Holmsted (tv.) og Sebastian Kure (th.) oplevede jordskælvet i nat, mens de sad og planlagde den bornholmske festival 'Wonderfestiwall.'
Asger Holmsted (tv.) og Sebastian Kure (th.) oplevede jordskælvet i nat, mens de sad og planlagde den bornholmske festival 'Wonderfestiwall.'

- Så jeg tænkte, at det nok bare var mig, siger Asger Holmsted, der sad og arbejde ved sin computer under skælvet.

Hans forældre befandt sig også i huset, men de sov fra det.

- Der var også et jordskælv for nogle år siden, men det sov jeg selv fra, siger han.

Kraftigere end sidst
Også i Snogebæk på det sydlige Bornholm, omkring 40 kilometer syd fra Allinge, mærkede man jordskælvet.

- Jeg lå i min seng og sov og blev vækket af en kraftig rysten. Det var meget kraftigere end sidste gang, siger Vera Holmslykke til Ekstra Bladet og henviser til skælvet i Skåne i december 2008.

Der var dengang tale om et skælv på op mod 4,9 på Richterskalaen, som kunne mærkes helt til Odense og altså også på Bornholm.

- Bagefter begyndte det at lyne og tordne, og så tænkte man, at det bare kunne være det. Men så snakkede jeg med nogle af mine naboer i dag, og de var altså også vågnet af det, siger hun.

Nord for Snogebæk mærkede man også skælvet.

- Det rumlede i huset, og jeg tænkte, at det altså ikke kunne være torden, siger Jesper, der var på ferie i Listed sammen med sin kone.

Hverken Jesper eller hans kone Malene blev dog skræmte.

- Vi synes bare det var hyggeligt, siger han.

Danmark er årligt ramt af adskillige små jordskælv. Større jordskælv hører dog til sjældenhederne. Det sidste skælv, som var over 4.0 på Richterskalaen, var i 2012 i Kattegat.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen