Selv om PET-sagen allerede har sendt en tsunami af konsekvenser gennem justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste, så forsøger et flertal af partier i Folketinget stadig at komme til bunds i sagen.

De borgerlige partier har i sidste uge sendt en forespørgsel til justitsminister Karen Hækkerup(S) om at få lov til at se alle dokumenterne i PET-sagen, som hidtil har været hemmeligholdt for både pressen og politikerne.

Ønsket bakkes op af enhedslisten, som også ønsker fuld åbenhed om sagen, fordi den er så principiel og nærmest har indført en ny retsorden i det danske folkestyre.

- Vi bør have så meget åbenhed som muligt om denne her sag. Men vi skal respektere personaleretten i forhold til personfølsomme oplysninger. Ellers er jeg meget åben over for, hvad de borgerlige gerne vil se. Vores vigtigste mål er, at vi kommer ud med et enigt Folketing, der kan sige klart fra overfor konstruktionen af såkaldte nødløgne, siger retsordfører Pernille Skipper.

I dag klokken ti er retsordførere fra alle partierne inviteret til møde hos justitsminister Karen Hækkerup for at diskuterer, hvordan man kan undgå, at embedsmænd og ministre konstruere nødløgne og bruger dem over for Folketinget.

'Nødløgnen' blev blåstemplet som begreb, da en undersøgelseskommission i maj frikendte departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Christian Bülow for sammen med den fyrede justitsminister Morten Bødskov(S) at fortælle retsudvalget, at en ønsket studietur til Christiania ikke kunne foregå 29. februar 2012, fordi den daværende politidirektør Johan Reimann ikke kunne deltage. Det var en løgn, som angiveligt blev konstrueret for at dække over nogle kilder, PET havde til et påstået forhøjet trusselsbillede.

 Ny retstilstand: Det er o.k. at lyve

Og netop et notat på den telefonsamtale som Johan Reimann øjensynligt har med justitsministeriet 9. december om aftenen - dagen før Morten Bødskov bliver væltet som minister - er et af de dokumenter, som Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti gerne vil se.

- Sagen er så principiel, at det er vigtigt for os at komme helt til bunds i. Vi bad allerede den 13. maj om at se alle dokumenter. Men vi har ikke hørt fra ministeren endnu. Samtalen mellem Reimann og ministeriet betyder måske ingenting. Men så er der det mere grund til at lade os se notatet.

Politikere og presse har fået afslag på at få fuld aktindsigt i 563 af 653 dokumenter under henvisning til blandt andet den nye, kontroversielle offentlighedslov. Det har tidligere fået professor på jura ved Aarhus Universitet Sten Schaumburg-Müller til at undre sig over, om man fortsat holder noget skjult.

- Det er påfaldende, at man har ment, at der i så mange af dokumenterne skulle være tungtvejende årsager til, at man ikke har kunnet give meroffentlighed og udleveret dem. Det antyder jo, at det er noget, man ikke har haft lyst til at give.