Danmark lagt for had efter grindedrab

Hård kritik af dansk politi og Søværnet på Facebook efter anholdelser af hval-aktivister på Færøerne

Weekendens grindedrab på Færøerne kostede 33 af de små flokhvaler livet. Politi og Søværnet samarbejdede om at anholde 14 hval-aktivister og beslaglægge deres både. Fotoet stammer fra en tidligere fangst i Torshavn. Foto: Kasper Solberg)
Weekendens grindedrab på Færøerne kostede 33 af de små flokhvaler livet. Politi og Søværnet samarbejdede om at anholde 14 hval-aktivister og beslaglægge deres både. Fotoet stammer fra en tidligere fangst i Torshavn. Foto: Kasper Solberg)

Weekendens massive aktion på Færøerne, hvor talstærkt dansk politi med assistance fra Søværnet anholdt 14 hval-aktivister fra miljøorganisationen Sea Shepherd forud for en lokal jagt på grindehvaler, har skabt en bølge af hadske angreb på Danmark på de sociale medier.

Under aktionen blev aktivisterne lagt i håndjern, og Søværnet beslaglagde tre af deres både i ly af hvaljagten, der kostede en flok grindehvaler på 33 individer livet i en fjord ved Sandoy.

Senere på weekenden blev alle de anholdte aktivister dog løsladt efter at være sigtet for overtrædelse af politivedtægten, og alle både blev frigivet.

Se også: Vild bådjagt: Hvalkrigere fra hele verden anholdt på Færøerne

Tusinder af mennesker fra hele verden har kommenteret aktionen på Sea Shepherd-chefen John Watsons Facebook-side. Langt de fleste udtrykker deres afsky, vrede og væmmelse over, at det officielle Danmark yder beskyttelse til de færøske hvaljægere.

Selv skriver en stærkt sarkastisk John Watson:

'Med hjælp fra den danske flåde myrdede de færøske hvalfangere 33 hvaler på Sandoy. Det lykkedes flåden at nedkæmpe nogle ubevæbnede frivillige, der i medfølelse med hvalerne forsøgte at redde deres liv. De må være uhyre stolte af sig selv!'

Sadistiske nationer
Fra New York skriver Marissa Sconzo Ferraroc, at Danmark og Færøerne er 'sadistiske nationer'. Hun fortsætter:

- De har ingen respekt for dyr hverken til lands eller til vands. Det er foragteligt.

En af de beslagte Sea Shepherd-både er sponseret af den amerikanske skuespiller Charlie Sheen. Han udtaler i anledning af aktionen, at han er stolt af, at hans fartøj var med til 'forsøget på at stoppe grusomhederne'.

- Færøernes hvalfangere nedslagtede brutalt 33 grindehvaler i dag, og Danmark medvirkede, lyder det fra skuespilleren.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen