Flere lus i Danmark end resten af Skandinavien

Men det er amerikanerne, der totalt har tabt lusekrigen, mener dansk luseekspert

Lus forsvinder ikke af sig selv. Denne amerikanske pige havde ifølge dansk luseekspert 1534 lus - plus dertilhørende uudklækkede æg. (Foto: Katie Shepherd)
Lus forsvinder ikke af sig selv. Denne amerikanske pige havde ifølge dansk luseekspert 1534 lus - plus dertilhørende uudklækkede æg. (Foto: Katie Shepherd)

Lusene er over os - eller midt i småbørnenes hovedbunde, hvor de lystigt slubrer blod i sig.

Og selv om lus hverken går efter en særlig blodtype eller hårtype, så indtager Danmark en lidet flatterende førerrolle i lus.

- Vi ved, at vi i Danmark har relativt mange lus pr. indbygger - og væsentligt flere end i Norge og Sverige uden at have nogen konkret forklaring på det, siger Kim Søholt Larsen, som er biolog og ekspert i lus, til Ekstra Bladet.

Se også: Sundhedsstyrelsen: Man sender ikke børn med lus i skole


Sådan spillevende var 10-årige Freya fra Ølstykkes hovedbund mandag.

Lusemidler gør ondt i økonomien
Luseeksperten formoder, at den mindre muntre rekord kan hænge sammen med, at vi kommer hinanden meget ved her i landet.

- Man propper en masse børn i børnehaver og skoler sammen, og vi bor relativt tæt. Der er en god logistik for formeringen af lus inden for landets grænser.

- Så det er ikke bare, fordi vi danskere er mere sløve til at bekrige de blodsugende parasitter?

- Der er ikke foretaget den slags undersøgelser i Danmark, men i Norge peger en undersøgelse på, at socioøkonomien spiller ind. Ifølge den tænker enlige forældre mere over, om de skal behandle eller ej, siger Kim Søholt Larsen.

Se også: Mor klippede piger skaldede for at udrydde lus

Kim Søholt Larsen uddyber, at det kan gøre ondt i økonomien at skulle købe dyre lusemidler, og at den norske undersøgelse peger på, at mindre ressourcestærke forældre har mere tendens til at holde børnene hjemme, mens lusebekæmpelsen står på.

De rige har også lus
Det betyder langt fra, at velbemidlede forældre altid tager lus alvorligt:

- De højtuddannede er meget åbne omkring lus, men er ikke så gode til at gøre noget ved det. De gør måske noget ved det første gang, og så glemmer de hurtigt at kæmme. Folk med udenlandsk baggrund tjekker ifølge undersøgelsen hyppigere for lus, men gør det mere overfladisk end de andre forældre.

Maja kæmper ikke alene mod Freyas lus, men også mod ligegyldighed overfor problemet i forældregruppen i datterens klasse. (Privatfoto) Samfund - 3. sep. 2014 - kl. 13:49 TV: Desperat mor: Min datter bliver drillet med sine lus

Kim Søholt Larsen understreger, at det kræver en regelmæssig indsats at holde børnenes hår lusefrit.

- Problemet kommer igen og igen, fordi man i skoler og børnehaver ikke får koordineret indsatsen, så alle går hjem fredag og kæmmer og behandler børnene.

Selv om danskerne halter bagefter vores skandinaviske naboer i lusekrigen, er USA ifølge Kim Søholt Larsen det værst tænkelige eksempel på fejlslagen lusebekæmpelse.

- Jeg har for et par år siden set billeder af en amerikansk pige, som havde knap 1500 lus. Man kunne se, hvordan æggene bare hang i stænger nedad hårstråene, husker Kim Søholt Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Denne amerikanske pige havde ifølge dansk luseekspert 1534 lus - plus dertilhørende uudklækkede æg. (Foto: Katie Shepherd)
Denne amerikanske pige havde ifølge dansk luseekspert 1534 lus - plus dertilhørende uudklækkede æg. (Foto: Katie Shepherd)
 

Lusebekæmpelse på den anden side af Atlanten er ellers 'big industry', hvor man kan betale sig fra at få klinikker til at afluse børnene.

- Det er fuldstændig vildt, og de er helt bagud på point derovre i forhold til den viden, vi har i Danmark. I USA bruger de insektgifte, som kan gøre lusene resistente, i håret. Derudover sprøjter de gift ud i stuerne, hvor der ikke er lus, siger Kim Søholt Larsen.

Kvæler lusene
Hvis man pludselig opdager lus i sit eget eller børnenes hår på en rejse til USA, mener Kim Søholt Larsen dog alligevel, at man skal købe lusemidler på apoteket.

- Man skal gøre noget ved det. I hele Europa har man de samme midler på markedet, som ikke indeholder insektgifte, men kvæler lusene. Man kan sikkert godt finde noget krasbørstigt stads i Frankrig, Spanien og Portugal, men så må man bruge det, man kan få og så fortsætte behandlingen, når man kommer hjem.

Han understreger, at lusemidlerne bør købes på apoteker eller i Matas.

Har du tjek på lusebekæmpelsen? Test din viden om lus her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

fakta om luse-bekæmpelse

Sådan slår du lusene ihjel

Kæm mindst en gang om ugen dit barns hår grundigt for at undersøge for lus.

Lus kan behandles med lusemidler, som fås i håndkøb på apotektet.

Nye lusemidler, som findes på apoteker i hele Europa, indeholder ikke insektgifte og gør dermed ikke lusene resistente. De indeholder bl.a. silikoneforbindelser, som kvæler dyrene.

Lusene kan også behandles ved hjælp af grundig kæmning igennem et par uger. Det kræver mindst 30-45 minutters kæmning pr. gang hver anden dag i to uger.

Det er en fordel at bruge en balsam, som gør lusene langsommere og lettere at fange med kammen, der skal have den rigtige afstand mellem tænderne.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kim Søholt Larsen)

Sundhedsstyrelsens lusevejledning

Så fat det dog: Send ikke børn med lus af sted

Det er svært at misforstå Sundhedsstyrelsens 12 sider lange vejledning om hovedlus.

Her er nogle af de centrale punkter:

'Vær sikker på, at barnet ikke har lus, når det sendes i skole eller institution efter ferierne'.

'Børn med lus skal være i behandling, inden de møder i skole eller institution'.

'Det er forældrenes ansvar at undersøge deres børn og behandle dem, hvis de har lus'.

'Børn med lus må ikke modtages i skolen eller institutionen, før de er i behandling'.

'Det er forældrenes ansvar at undersøge deres børn og behandle dem, hvis de har lus'.

Du kan læse hele vejledningen her.

(Kilde: Sundhedsstyrelsen)

1 af 2 Lusene er over os, fastslår Kim Søholt Larsen, som er biolog og ekspert i lus. (Privatfoto)
2 af 2 Lus forsvinder ikke af sig selv. Denne amerikanske pige havde ifølge dansk luseekspert 1534 lus - plus dertilhørende uudklækkede æg. (Foto: Katie Shepherd)
0 kommentarer
Vis kommentarer