Hyr en senior - de er næsten aldrig syge

Ansatte over 50 år melder sig ikke lige så tit syge som deres yngre kollegaer. Derfor undrer det fagforbundet HK, at det grå guld ikke er mere eftertragtede på arbejdsmarkedet

Hver tredje ansatte over 50 år har ikke haft en eneste sygedag i løbet af det seneste år. Det samme kan kun hver femte under 50 år prale af. Det viser en ny undersøgelse blandt HK's medlemmer. (Foto: Colourbox)
Hver tredje ansatte over 50 år har ikke haft en eneste sygedag i løbet af det seneste år. Det samme kan kun hver femte under 50 år prale af. Det viser en ny undersøgelse blandt HK's medlemmer. (Foto: Colourbox)

Læs også: Senior-ingeniører fastholdes i ledighed

Hver tredje ansatte over 50 år har ikke haft en eneste sygedag i løbet af det seneste år. Det samme kan kun hver femte under 50 år prale af. Det viser en ny undersøgelse blandt HK's medlemmer.

Det samme billede tegner sig på resten af arbejdsmarkedet, forklarer Merete Labriola, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Seniorerne har ikke det der små-sygefravær, hvor man bare er væk en dag eller to. Det er blandt andet, fordi de ikke bliver smittede med småbørnssygdomme, siger hun.

Derfor undrer det HK, at der ikke er mere rift om det grå guld på arbejdsmarkedet.

- Når man er kommet lidt op i årene, er man typisk en utrolig stabil og god arbejdskraft, siger næstformand Mette Kindberg.

Alligevel har seniorerne sværere end andre ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når de mister deres job.

- Det er underligt, for sygdom er i hvert fald ikke noget argument for at vælge dem fra, siger Mette Kindberg.

Se også: Det grå guld tvinges på pension

Har mere overskud

Når seniorerne ikke lægger sig syge lige så tit som deres yngre kollegaer, er det ikke kun, fordi de slipper for bakterier fra børnehaven.

Det skyldes også, at de er et sted i deres liv, hvor der generelt er mere ro på, forklarer Merete Labriola.

- De unge har familie, karriere og mange andre ting, der skal gå op i en højere enhed. Så der kan godt ryge nogle dage på, at du ikke har overskud, siger Merete Labriola.

Det er også et spørgsmål om indstillingen til arbejdet, mener 60-årige Dorte Ramsdal Jensen. Hun er en af de mange seniorer, der ikke har haft en eneste sygedag det seneste år.

- I min årgang har vi gået i flinkeskole, så vi lægger os ikke ned, bare fordi vi har lidt ondt i hovedet, siger hun.

Til gengæld bliver seniorerne væk fra arbejdet i længere tid, når de først har meldt sig syge.

- Når de bliver syge, bliver de det rigtigt. For naturen er sådan indrettet, at vi bliver mere alvorligt syge, jo ældre vi bliver, forklarer Merete Labriola.

Pas på: Denne neglelak er farlig

Tjek dit område: Her er dagpengene røget

Se her: Betjent tog selfie istedet for at forhindre selvmord

0 kommentarer
Vis kommentarer