Miljøminister vil myte til livs: Det sorterede affald bliver ikke blandet sammen

To ud af tre danskere frygter, at deres sorterede affald bliver blandet sammen efter afhentning

Ny kampagne skal få flere til at sortere deres affald. (Foto: Polfoto)
Ny kampagne skal få flere til at sortere deres affald. (Foto: Polfoto)
Følg Samfund

Er du en af dem, der sorterer dit affald, selvom tvivlen om, hvorvidt det er skønne spildte kræfter, fordi det alligevel bliver blandet sammen med alt andet affald efter afhentning, så er du ikke alene.

Langt fra.

I en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Miljøministeriet, frygter to ud af tre, at deres sorterede affald bliver blandet sammen igen. Endnu flere har hørt historier om at det sker.

Men det er en myte, lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl, der nu kickstarter en kampagne, der skal få flere danskere til at sortere deres affald.

- Der findes desværre nogle sejlivede myter, som dukker op, hver gang nogen taler om at sortere affald. Dem skal vi have aflivet én gang for alle. Skraldebilerne er i dag opdelt i separate rum, som holder de forskellige typer affald adskilt, så det kan genanvendes, siger Kirsten Brosbøl.

Historierne om det sammenblandede affald kan blandt andet føres tilbage til nogle problemer med biogasanlæg i Aarhus og Helsingør for flere år siden. I Aarhus var det den automatiserede sortering, der svigtede, så grønne poser med madaffald og sorte med restaffald ikke blev sorteret godt nok.

-Vi har ikke den slags tekniske problemer længere, men alligevel bliver de årtier gamle episoder med madaffald brugt til at argumentere mod sortering den dag i dag. Heldigvis er mange kommuner gode til at fortælle om deres indsats, så borgerne kan se, at det nytter noget, når de sorterer, siger Kirsten Brosbøl.

En del af kampagnen er forankret i en hjemmeside, der skal klæde danskerne bedre på, når de skal sortere deres affald, samt information via Facebook.

Hvad tror du, at der skal til for at få flere til at sortere deres affald? Giv dit bud i kommentarfeltet herunder

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+