Tæt tåge over Danmark

I disse timer kan man flere steder forvente en del tåge, hvor man max kan se 100 meter frem

Tåge tæt på Lyngbymotorvejen. (Foto: Casper Hjort)
Tåge tæt på Lyngbymotorvejen. (Foto: Casper Hjort)

Har du du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Det er ligger i disse timer en tæt tåge over Danmark, og det er særligt den nordlige og vestlige del af Sjælland, der er ramt.

- Vi regner med et sigtbarhed på under 100 meter, så man skal være lidt opmærksom, hvis man bevæger sig ud i traffikken. Udover at ramme den nordlige del af Sjælland, så er der også tæt tåge i det sydlige Jylland samt på Fyn, siger den vagthavende meteorolog, Olaf Mathiassen, til Ekstra Bladet.

I nat opfordrede Nordjyllands Politi bilisterne til at være meget forsigtige nær Mariager, da da tågen gjorde det umuligt at se en række køer, der var sluppet ud af deres indhegning.

-  Mariager ved Alsvej - Brohusvej er 50 - 55 køer sluppet ud af indhegningen og løber rundt på kørebanen. På stedet er der meget tåget, kør forsigtig, skrev de i en pressemeddelse.

I løbet af dagen vil tågen dog lette, og i eftermiddag vil solen begynde at skinne.

- Vi kan forvente en hel del sol i eftermiddag. Nok den sidste af slagsen i denne her periode. Fra søndag vil der komme noget mere efterårsvejr, så man kan godt pakke sommertøjet væk, siger Olaf Mathiassen og fortsætter:

- Vi kan allerede fra i morgen forvente temperaturer på omkring 15 grader, og der vil være en del ustadigt vejr med både regn og blæst. Så efteråret er kommet over os.

0 kommentarer
Vis kommentarer