Snowden modtager Sveriges 'alternative Nobel-pris'

Udenrigsministeriet vil ikke længere uddele prisen i dets lokaler, lyder det, efter prisen tildeles Snowden

Følg Samfund

Den amerikanske whistleblower Edward Snowden modtager en ærespris fra Right Livelihood Foundation, som ofte beskrives som 'den alternative Nobel-pris'.

At tildele prisen til Snowden kan betegnes som kontroversielt, da USA beskylder Edward Snowden for spionage samt for at have stjålet statslige dokumenter.

Prisen får han for sit arbejde med at fremme ytringsfrihed og for 'hans mod og dygtighed i afsløringen af et hidtil uset omfang af statslig overvågning, der overtræder basale demokratiske processer og forfatningsmæssige rettigheder.'

Sådan lyder det onsdag fra organisationen bag prisen.

Han deler prisen med Alan Rusbridger, der er chefredaktør på den britiske avis The Guardian. De to samarbejdede om at offentliggøre afsløringerne om den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Siden 1995 har prisen været uddelt i Sveriges Udenrigsministerium, men det bliver den ikke i år, kom det frem, efter at Snowden stod til at modtage prisen.

Udenrigsminister Carl Bildt siges at være bag beslutningen, som ifølge ministeriet har med sikkerhed at gøre.

Den påstand afviser Ole von Uexkull, der er repræsentant for Right Livelihood Foundation.

- Jeg forstår, hvordan udenrigsministeriet tænker, men når pristagerne kommer fra små og svage lande, så har Sverige stået for værdier som demokrati og menneskerettigheder.

- Det havde været passende, om man havde vovet at stå for de værdier, også i forhold til mere magtfulde stater, siger han.

Right Livelihood Foundation oplyser desuden, at organisationen vil finansiere juridisk støtte for Snowden.

Dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden har vist, at efterretningstjenesten NSA med overvågningsprogrammet Prism har fået adgang til data fra internetgiganter som Yahoo og Google.

Embedsfolk har sagt, at Prism blev stoppet i 2011.

Nogle af de selskaber, der har videregivet data om brugeres internetadfærd, har efter Snowdens afsløringer forsøgt at gøre klart, at det ikke var med deres gode vilje, at de udleverede oplysningerne.

Edward Snowden flygtede til Hongkong og derefter Rusland sidste år, og han menes at være i besiddelse af 1,7 millioner elektroniske dokumenter.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.