Kina angriber IPhone i Hong Kong

Den såkaldte paraply-revolution bliver nu angrebet af avanceret virus

Kina har gennemført et næsten historisk angreb på Iphone, mener direktør. (Foto: AP)
Kina har gennemført et næsten historisk angreb på Iphone, mener direktør. (Foto: AP)

Xsser.

Det er navnet på det virusprogram, som de kinesiske myndigheder angriber demonstranterne i Hong Kong med.

Ganske bemærkelsesværdigt er det nu også Apple-produkter, som bliver angrebet.

Programmet er i stand til at stjæle sms'er, billeder, opkaldslister, kodeord og andet data fra Apple-mobiltelfoner, forklarer forskere fra firmaet Lacoon Mobile Security over for Reuters.

Historisk angreb på Apple
Firmaet, som har opdaget virussen, er overraskede over, at de kinesiske myndigheder har haft held med at ramme Iphone.

- Det er en af de mest interessante udviklinger, jeg har set. Det er den første rigtige indikation, at sofistikerede folk skifter fra at angribe PC'er og laptop til at gå efter iOS-apparater (iOS er det styresystem, som ligger på Apples produkter, red.), siger direktør Michael Shaulov.

Koderne, der styrer virussen, er skrevet på kinesisk. Dét, sammenlagt med den høje kvalitet i angrebet og at det rammer demokratidemonstranter, gør, at det må kom fra en avanceret kilde i Kina, påpeger direktøren.

Gift under massedemonstration

Dansker i Hongkong: Stemningen er intens

Opstanden
Tusindvis af demonstranter er i disse dage på gaden i Hong Kong. De protesterer imod stigende indblanding fra Fastlandskina i byprovinsens dagligdag.

Hong Kong var indtil 1997 under britisk kontrol, hvor byen blev overdraget til Kina. Ifølge demokratiforkæmperne har det kommunistiske styre i stadig stigende grad gjort indhug i indbyggernes demokratiske rettigheder.

Forskerne opdagede den fjendtlige spyware (betegnelsen for et ondsindet program på en pc eller mobiltelefon, red.), da de efterforskede lignende angreb mod Android-telefoner.