Ekstra Bladet beklager: Bragte forkert navn på DR-medarbejder

Ved en dybt beklagelig fejl bragte Ekstra Bladet et forkert navn og billede af en DR-medarbejder i forbindelse med en artikel om en dansker, der var mistænkt for at være smittet med ebola-virus

Følg Samfund

Ekstra Bladet bragte fredag formiddag en artikel om en DR-medarbejder, der natten til fredag var indlagt på Hvidovre Hospitals Infektionsmedicinske Afdeling på grund af mistanke om ebola-virus.

Allerede i morges stod det klart, at vedkommende ikke var smittet af ebola.

I forbindelse med, at DR senere på dagen sendte en pressemeddelse ud til medierne om, at det var en af deres medarbejdere, der havde været indlagt, bragte Ekstra Bladet navn og billede af en DR-medarbejder, der ikke var den pågældende person.

- Det beklager Ekstra Bladet dybt over for både DR-medarbejderen og læserne, siger chefredaktør Poul Madsen.

Den rigtige DR-medarbejder, der var indlagt på grund af mistanke om, at han havde ebola-virus, ønsker ikke at fremtræde i en artikel.

DR-medarbejder udløste ebola-panik i nat

- Vi har valgt lige nu ikke at gå ud med vores medarbejders navn, fordi at han ikke ønsker noget postyr. Det er en falsk alarm. Og han synes sådan set, det er vigtigere, at man beskæftiger sig med de tusindvis af smittede i Vestafrika, fremfor at han med en forkølelse og måske lidt influenza, bliver centrum for en sådan historie. Det er en linie som jeg bakker fuldstændigt op, siger Thomas Falbe, redaktionschef for DR Nyheder Udland.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+