Annonce:
Annonce:

Knastør udvikling: Californien tørster

Der er nu officielt tørke i hele Californien, som tørster efter vand. Se billeder af den vilde udvikling

Annonce:
Følg Samfund

2014 er indtil videre det varmeste år, den amerikanske delstat Californien har oplevet, siden de første målinger begyndte i 1895.

Tidligere på året erklærede guvernør Jerry Brown Californien i tørke-undtagelsestilstand, og torsdag blev det oplyst, at 100 procent af staten nu officielt er 'dækket' af tørke - heraf er 58 procent 'ekstraordinær tørke', hvilket er det højeste på skalaen fra United States Drought Monitor.

Ligeledes er vandreserverne nu nede på 52 procent af det historiske gennemsnit, og der er indført restriktioner for brug af vand udendørs, som blandt andet betyder, at det ikke længere er tilladt at vande indkørsler og haver eller bruge vandslangen til at vaske bilen. Og spilder indbyggerne vand, risikerer de nu at få en bøde på 500 dollar.

Vild forvandling: Gigantisk sø tørrer ud

Annonce:

I den sjovere ende af konsekvensskalaen er tilskuddet for hver kvadratmeter græsplæne, der udskiftes med en tørkeresistent overflade, blevet sat op til fra 10 til 30 dollar (177 kr).

Et af de steder, der er hårdest ramt, er Oroville sø i den nordøstlige del af Californien, hvor vandstanden lige nu er 30 procent af det maksimale - og dermed tæt på de 26 procent i 1977, som indtil videre er det registrerede lavpunkt. Hvordan 'de tal ser ud i virkeligheden', kan du se herunder.

Og hvis den efterhånden tre år lange tørke har tænkt sig at fortsætte, vil reserverne falde yderligere.

- Jo mere vi bruger, jo mindre er der, har Ted Thomas fra California Department of Water Resources tidligere sagt til LA Times.

Og der bliver brugt meget vand. Specielt i landbruget, som står for en tredjedel af USA's samlede grøntsagsproduktion og to tredjedele af nødde- og frugt-produktionen.

Annonce:

En produktion, som kun er mulig med kunstig vanding af 9,6 millioner tønder landbrugsjord, der sluger 42 kubikkilometer vand ud af de i alt 53 kubikkilometer, som årligt enten omdirigeres fra vandoverfladen eller pumpes op fra undergrunden.

I alt kommer tørken til at koste 2,2 milliarder kroner i 2014 i form af blandt andet indtægtstab på afgrøder, døde dyr og mejeriprodukter. 428.000 tønder landbrugsjord er nu ikke længere i brug. Det svarer til 17.100 deltidsstillinger.

- Alle job, der er forbundet med landbruget, har det hårdt, siger Mike Wade fra California Farm Water Coalition til Bloomberg.

Det vil kræve mere end 30 centimeter regn på en måned, hvis staten skal hurtigt ud af tørken igen. I hele 2013 faldt der 13 centimeter.

Kilder: LA Times, CA Dep of Water Resources, Drough Monitor, CityLab, Bloomberg og USA Today

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: