En anderledes adfærd og samfundets behandling af vores udsatte kostede den 32-årige Daniel livet.
Det mener psykolog Fatima Lindegaard Petersen, som i flere år har arbejdet med socialt udsatte på gaden i København.
- I dag er vi ansvarlige for vores egen sundhed, og jeg har oplevet mange eksempler på socialt udsatte, der ikke har fået den rette hjælp eller ikke har de samme rittigheder, siger Fatima Lindegaard Petersen.
Den hjemløse Daniel døde i går ved højlys dag på Amagerbro metrostation i København.
Forinden havde flere personer ellers forsøgt at hjælpe ham, og tre gange gange var der blevet ringet 112, men hjælpen kom alt for sent. Kort før ambulancefolkene ankom var han død.
Regionen i forsvar: Alle skal behandles ens
Hjemløs død på gaden: 'Daniel fik ikke en chance'
Vennerne: Systemet svigtede Daniel
Ifølge Fatima Lindegaard Petersen skyldes den ulige behandling, at vi altid tager udgangspunkt i os selv, når vi står overfor et menneske med en anderledes adfærd.
- Når vi vurderer andre, tager vi altid udgangspunkt i os selv. Hvis vi ser en hjemløs, siger vi bare, at han kan lade være med at drikke, og hvis den udsatte har glemt bankbogen til mødet i banken, glemmer vi, at han måske har taget mod til sig i tre dage, inden han kommer derned.
Episoden med den 32-årige Daniel kommer lidt over et halvt år efter, at en anden person døde bag en 7-Eleven ved Friheden Station i København efter at have siddet bag butikken i mindst to døgn.
- De udsatte har fået færre steder at opholde sig. Varmestuerne er nærmest opsamlingssteder, og det stresser de hjemløse, siger Fatima Lindegaard Petersen.
Ulla Miilmann forsøgte mandag forgæves at hjælpe en hjemløs døende mand. Her kan du høre hendes oplevelse (foto: Mille Schneekloth Christiansen)