Tæppeland i betalingsstandsning... igen

Tæppeland er igen kommet i økonomisk stormvejr, og selskabet kæmper lige nu for overlevelse

Blot lidt over et år efter, at Tæppeland reddede sig ud af en konkurs, står tæppeselskabet nu igen med håret i postkassen. Således er alle leverandører blevet informeret om, at selskabet er gået i betalingsstandsning, og en konkurs truer ude i horisonten, hvis ikke der kommer nye penge til selskabet.

Se også: Biva genopstår

Da Biva gik konkurs sidste år, blev Tæppeland løftet ud af konkursen, og det norske selskab Inhouse Group købte sig ind i selskabet med en ejerandel på 65 procent, mens den resterende del fortsat var ejet af Jensen Group og Partner.

Se også: Jensen slipper Tæppeland

Men et år efter overvejer den norske koncern nu, om den fortsat vil sende penge efter selskabet, oplyser selskabets direktør.

- Jeg har skrevet rundt til alle leverandører og samarbejdspartnere og fortalt, at vi er gået i stille betalingsstandsning for at sige, at vi etablerer ikke ny gæld og vi betaler kontant, siger Jens Nordgaard Hansen, direktør Tæppeland.

- Hvad er planerne?

Se også: Biva-Pigen efter konkurs: Jeg er godt tilfreds  

- Vi prøver at finde ny kapital,

- Hvordan er udsigterne?

- Det kan jeg desværre ikke udtale mig om. Jeg ved ikke noget konkret endnu.

Se også: Biva-konkurs koster mig 50.000

- Har jeres norske ejer stoppet med at investere flere penge?

- De undersøger også, om de vil tilføre flere midler. Men vi arbejder også på flere fronter på at skaffe midler,

- Er I på vej til at få nye ejere?

- Nu har vi sagt, at vi vil have ro til at finde ud af, hvordan vi kommer videre fremadrettet. Og der indgår de også,

- Hvornår skal I have noget på plads?

- Hurtigst muligt.

- Er det inden månedens udgang?

- Ja, det satser vi på.

- Hvad er scenarierne?

- Hvis ikke pengene er der, bliver der indgivet en konkursbegæring. Det, tror jeg, er slutningen,

- Hvor meget mangler I for at kunne køre videre?

- Det kan jeg ikke udtale mig om.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere