Så er Tæppeland konkurs... igen

For anden gang inden for ganske kort tid, må Tæppeland smide håndklædet i ringen.

Blot et år efter, at Tæppeland blev genrejst ud af Biva-konkursen, er det nu slut for det kendte danske firma. I dag 8:30 indgav selskabet selv konkursbegæring.

Det oplyser retten i Roskilde til Ekstra Bladet.

Se også: Tæppeland i betalingsstandsning... igen

I går kunne Ekstra Bladet fortælle, at selskabet havde fortalt dets leverandører, at det var gået i betalingsstandsning, hvilket betød, at det ikke ville etablere ny gæld, og at alle regninger ville blive betalt kontant.

Da Biva gik konkurs sidste år, blev Tæppeland løftet ud af konkursen, og det norske selskab Inhouse Group købte sig ind i selskabet med en ejerandel på 65 procent, mens den resterende del fortsat var ejet af Jensen Group og Partner. Siden forlod Jensen Group og Partner imidlertid projektet, og hele Tæppeland kom på norske hænder.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra selskabet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere