Se uddrag af TV-reportagen 'Tilbage til Helvedet' i herover
- Havde jeg stået blot en halv meter forskudt i forhold til Max, så var jeg også død. Max tog det værste af trykbølgen.
Daniel Chrestensen var kun 18 år, da han som frivillig brandmand blev sendt til fyrværkeri-katastrofen i Seest ved Kolding.
På mandag er det præcis ti år siden, at N.P. Johnsens fyrværkerifabrik røg i luften med et brag.
Rystelserne udløste 2,2 på Richterskalaen.
Hvad der i første omgang lignede en rutine-brand i en container, endte i efterkrigstidens største katastrofe i Danmark.
Foregik i slowmotion
Næppe var Daniel Chrestensen og hans kammerater ankommet til den brændende container ved N.P. Johnsens fyrværkeri-fabrik, før den røg i luften.
– Pludselig hører jeg en ildevarslende lyd. Jeg dækker for ansigtet og tror, at jeg er blevet ramt af en raket. Alt er rødt. Varmen er intens. Jeg kan intet høre ud over en skinger hyletone.
- Alt omkring mig foregår i slowmotion. Så vender hørelsen tilbage, og personerne omkring mig begynder igen at bevæge sig i normal fart.
Daniel er blevet blæst seks-syv meter bort. Hans hjelm er smadret til ukendelighed.
'Jeg føler ingen fysisk smerte'
– Jeg føler absolut ingen fysisk smerte. Jeg kunne have løbet en ironman og bagefter taget en marathon. Det er her, jeg lærer, hvor stærkt menneskets overlevelses-instinkt er. Det er enormt.
Max Jørgensen er dræbt og brandfolkene må efterlade ham, da de flygter under nye, voldsomme eksplosioner.
Læs hele Daniels dramatiske beretning om katastrofen, sorgen og tiden efter Seest - og se hele TV-reportagen 'Tilbage til Helvedet' - i EKSTRA
.jpg)
