Jeg har været overdrevet begejstret for det program, der hedder ’Gift ved første blik’.
Et fuldstændigt vidunderligt format på DR3, der for rullende kameraer arrangerer ægteskaber for helt almindelige danskere af den slags, de fleste kan identificere sig med. Programmet følger dem til rådhuset, er med til bryllupsfesten, på bryllupsrejse og følger dem ved sammenflytning.