Sidder du inde med spørgsmål om klimaforandringer kan du stille dem til John Nordbo fra Verdensnaturfonden (WWF) nu.
Jordkloden bliver varmere, isen i Grønland smelter, vandstande i havene stiger, der kommer flere hedebølger og mere tørke, flere voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Der vil være mangel på drikkevand og faldende udbytter af hvede, majs og ris.
Med andre ord: Det står skidt til med klimaet.
Det er nogle af konklusionerne i rapporten fra FN's klimapanel, som blev offentliggjort i dag.
Spørgsmålet er, hvad det betyder for dig:
- Er verden på vej til at gå under?
- Hvad kan du som privatperson gøre for klimaet?
- Og betyder dine handlinger noget i det store regnskab?
Dagens skræmmende rapport fra FN hedder 'Climate Change 2014' og er tænkt som en køreplan for verdens stats- og regeringschefer, der i december 2015 skal indgå en global klimaaftale i Paris.
Ny chok-rapport: På vej mod VOLDSOMME klima-ændringer
- Vi har midlerne til at begrænse klimaændringerne. Løsningerne er mange og tillader fortsat økonomisk og menneskelig udvikling. Alt, vi behøver, er viljen til forandring, siger formanden for FN's klimapanel Rajendra Pachauri.
FN's klimapanel har regnet på fire forskellige scenarier frem mod år 2100 afhængig af, hvor godt det lykkes at begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Ban Ki-moon: Jorden skal reddes nu
I værste fald bliver det op mod 4,8 grader varmere, og panelet forudser havstigninger på mellem 26 og 82 centimeter.
Også FN's generalsekretær Ban Ki-moon advarer om konklusionerne.
- Det er et afgørende øjeblik for menneskeheden. Jeg håber, at verdens ledere vil gå forrest, siger FN's generalsekretær Ban Ki-moon på et pressemøde i København, hvor rapporten er blevet offentliggjort.
- Uden en global aftale i Paris næste år vil vi ikke have Jorden på rette vej. Lad os arbejde sammen for at gøre denne verden bæredygtig. Lad os redde Jorden, siger Ban Ki-moon.