Se indslaget med de lærerstuderendes formand, Bob Bohlbro.
I dagens udgave af Information sviner Trine Pedersen, der er lærerstuderende, sine kollegaer på sit praktisted.
'De brækker sig med dårligdom ud over tre praktikanter, som de ikke engang byder på kaffe. Vi tager imod, mens de kører hinanden længere og længere ud. De er lige så omstillingsparate, som de er unge.
Og i løbet af debatindlægget bliver tonen grovere og grovere fra Trine Pedersens side.
'Jeg forstår sgu da godt, at det er hårdt. Jeg forstår sgu da godt, at I er utilfredse. Jeg forstår sgu da godt, at der er lavet en varm lort på jeres allesammens frokosttallerken – og I har bare at spise op. Hver dag.'
Debatindlægget har startet en klapjagt på den unge lærerstuderende, og hun bliver både kaldt 'dum' og 'latterlig'.
Angrebet er blevet så personligt, at Trine Pedersen ikke selv ønsker at stå frem.
De lærerstuderendes formand, Bob Bohlbro, mener ikke, at klapjatens er okay, men at Trine Pedersens tone i debatinlægget var alt for grov.