Se de rørende billeder: Døende kvinde får sit sidste ønske opfyldt

Sheila Marsh lå for døden, men havde et allersidste ønske. Med hjælp fra hospitalet gik det i opfyldelse

Her ses det sidste møde mellem Sheila og hendes hest (Foto: Privatfoto)
Her ses det sidste møde mellem Sheila og hendes hest (Foto: Privatfoto)

Den 77-årige Sheila Marsh var bedstemor til fire og døde mandag af kræft på et hospital i Wigan. Men få timer før sin død havde hun et allersidste ønske og spurgte derfor personalet på hospitalet, om de kunne hjælpe med at arrangere et helt særligt møde. Det ville personalet gerne hjælpe med.

Få timer før sin død fik Sheila således sit sidste ønske opfyldt. Hun fik nemlig lov til at se sin yndlingshest en sidste gang, da den blev fragtet hen til hospitalet i Wigan, hvor hun lå. Sheila blev flyttet udenfor og blev her genforenet med hesten Bronwen, som blidt gnubbede sin mule mod hendes ansigt.

Sheila døde få timer efter genforeningen med Bronwen, som rørte tilskuerne dybt. Flere havde svært ved at holde tårerne tilbage, skriver The Mirror.

- Jeg græd mine øjne ud, og det gjorde sygeplejerskerne også, siger Tina Marsh, der er Sheilas datter, til The Mirror.

Tina er meget taknemmelig over, at personalet på hospitalet ville hjælpe hendes mor med at få det sidste ønske opfyldt.

- Sygeplejerskerne på hospitalet var helt fantastiske overfor min mor. De kunne ikke have gjort mere for hende og for vores familie, de var virkelig fantastiske, siger Tina til WiganToday.

Det rørende øjeblik blev fanget af Andrew Foster, der er administrerende direktør for Wrightington, Wigan og Leigh NHS Foundation Trust, som lagde det på Twitter. Siden er det blevet delt og kommenteret flittigt.

(Foto: Privatfoto)
(Foto: Privatfoto)

0 kommentarer
Vis kommentarer