Læger går fri efter svindel med forskningsmidler

Hospitalslæger har måske ikke overholdt reglerne, men de slipper for krav om tilbagebetaling og personalesager

Sidste år blev tre fremtrædende hjertelæger fra Rigshospitalet politianmeldt - mistænkt for at have brugt penge fra deres forskningskonti til privat forbrug. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Sidste år blev tre fremtrædende hjertelæger fra Rigshospitalet politianmeldt - mistænkt for at have brugt penge fra deres forskningskonti til privat forbrug. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Køb af dyre Montana-reoler, kunst, julefrokoster, Michelin-middag efter arbejdstid og en espressomaskine var muligvis bare sjusk med forskningsmidler og ikke bevidst svindel begået af en række læger på hovedstadshospitaler.

Se også: Overlæge brugte forskningsmidler til at købe kunst

I hvert fald slipper de fleste hospitalslæger, der er blevet undersøgt af Region Hovedstaden i forbindelse med misbrug af forskningsmidler, for krav om tilbagebetaling og personalesager. Også selvom deres brug af midlerne ikke holder sig inden for reglerne, skriver Jyllands-Posten.

Se også: Endnu en læge sigtes for fusk med forskningsmidler

Undersøgelser og såkaldt opklarende samtaler med op mod 130 forskere har kun ført til, at 10 af lægerne risikerer sanktioner - fem er politianmeldt, mens fem risikerer en personalesag. Resten slipper.

Morten Rand Jensen, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, erkender, at forskningsmidler, som har betalt for maratonløb, koncertbilletter og kunst, måske ikke er brugt helt efter bogen, men det handler mere om, at lægerne ikke var klar over, hvad pengene måtte bruges til.

- Det dejlige ved denne sag er, at lægerne ikke har svindlet og brugt forskningsmidlerne til personlig berigelse, siger han til Jyllands-Posten og uddyber:

- De har haft en uklar opfattelse af, hvad reglerne var, og der har ikke været en tilstrækkelig vejledning og kontrol med det resultat, at det ikke er kørt efter bogen. Men det er mere udtryk for sjusk end svindel. Og man kan ikke komme efter folk, hvis de ikke har kendt reglerne, og reglerne ikke er blevet håndhævet.

Se også: Købte kunst for forskningsmidler: Overlæge fyret

Fem læger på Rigshospitalets hjertecenter er blevet politianmeldt for at have misbrugt forskningsmidler til private formål, men Morten Rand Jensen vil over for Jyllands-Posten ikke forholde sig til sagerne.

Overlæger på både Rigshospitalet og Gentofte Hospital er blevet undersøgt.

De 130 læger blev pillet ud til særlig granskning på grund af uregelmæssigheder i form af for eksempel manglende dokumentation for en udgift eller udgifter afholdt i strid med reglerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere