Kendt for deres åbne forhold: Nu angriber de DR

Parret fra det åbne forhold på DR3 sender nu en kraftig kritik mod DR

Malou og Alex mener ikke, at DR har fremstillet dem i det rette lys i programmet 'Ku' godt, må godt', der bliver sendt på DR3. Foto: DR
Malou og Alex mener ikke, at DR har fremstillet dem i det rette lys i programmet 'Ku' godt, må godt', der bliver sendt på DR3. Foto: DR

Nok er Malou og Alex er blevet verdenskendte i Danmark, fordi de åbent fortæller, hvordan de må have sex med andre, selv om de kærester, men nu retter de en opsigtsvækkende kritik af DR, som har sendt programmet.

Via det sociale medie Instragram lader Malou Lassen således forstå, at hun synes, at serien 'Ku' godt, må godt' er blevet klippet på en måde, som parret ikke kan genkende:

'Desværre er programmet klippet ret misvisende sammen på nogle punkter. Mange samtaler og sætninger er klippet ud af kontekst. Eksempelvis snakker vi flere gange om et fagligt skel mellem os (adgangsgivende karakterer), og det klippes, så det lyder som, at skellet er i det åbne forhold (antallet af dates). Umuligt at gennemskue som seer!'

Gennem serien, der sendes på DR3, får mange indtrykket af, at hendes kæreste Alex føler, at forholdet er uligeværdigt, fordi Malou ingen problemer har med at score, mens det fremstilles som om, at han har sværere ved at få bid på kødmarkedet. Men sådan er virkeligheden ikke, skriver Malou Lassen videre:

Væltet sig i kvinder
'Der skal ikke være tvivl om, at Alex ELSKER at være i et åbent forhold, og at han har væltet sig i kvinder den tid, vi har været sammen.'

Over for BT skruer Alex ekstra op for retorikken.

- Den måde, vi og vores forhold er blevet portrætteret på, er så tæt på at være kontraktbrud, at det nærmest er det.

Mens Malou Lassen supplerer over for avisen:

- Da vi optog dummyen, fik vi at vide, at den aldrig ville blive vist, og at det kun var til intern brug, så vi blev instrueret i at gøre og sige en masse ting, som vi var ligeglade med, fordi det alligevel ikke skulle vises.

Men ifølge BT var dummyen alligevel blevet en del af programmet. Malou Lassen siger:

- Jeg var meget frustreret. Vi diskuterede det en times tid og gav meget tydeligt udtryk for, at jeg ikke følte, at de lyttede, og at vi ikke ville have det med. Vi følte ikke, at vi var i en position til at have indvendinger til afsnit 1. Til sidst gik redaktøren med til, at min iscenesatte date ikke skulle med.

DR kan imidlertid ikke genkende kritikken:

- Jeg har sagt til Malou og Alex, som vi altid gør, når vi laver en dummy, at den bliver vist internt, når programmet skal godkendes. Efterfølgende laver vi en aftale om, at det materiale skal indgå i program 2. De har jo godkendt programmet, siger Andreas Gabrielsen, redaktionsleder på DR Ung, til BT.

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere