Borgere tordner mod dansk karneval: Hold kæft, det er usmageligt!

I forbindelse med Aalborg Karnevals 'Horror Nights' har de lavet en opsigtsvækkende kampagne, der får folk til at rase

Her er plakaten, der skabt vrede i Nordjylland. Foto: Aalborg Karneval
Her er plakaten, der skabt vrede i Nordjylland. Foto: Aalborg Karneval

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

'SAVNET. Diana Petersen. Sidst set: Den 7. september 2018 iført blomstret sommerkjole.'

Sådan ser det ud på Aalborg Karnevals hjemmeside. En efterlysning af en ung pige, der til forveksling kunne lige noget meget alvorligt, men det er det ikke. Langt fra.

Facebookopslaget er derimod en reklame for Aalborg Karnevals 'Horror Nights', hvor der skal laves spøgelseshuse, drikkes og og uhygges.

Diana Petersen er slet ikke meldt savnet og i stedet for en mulighed for at hjælpe i en trist sag, så ender du et sted, hvor du kan købe billetter til et event, hvis du trykker på eftersøgningen.

Hold kæft, det er usmageligt
Og det har fået folk til tasterne på Facebook.

'Hold nu kæft, det er usmageligt. Jeg har stået i en situation, at min veninde var væk i 8 dage, og ingen anede, hvor hun var, og så ser man sådan noget her. Det er fuldstændig vanvittigt!,' skriver Diana Aabrink Voss.

'Er I fuldstændig fra snøvsen? Usmagelig reklame - er I blevet for selvfede, uden omtanke og empati?', skriver Lene Krabbe Dahl.

'I har virkelig tabt sutten! Kæft det er dårlig markedsføring det der!, skriver Lasse Larsen.

Over 280 mennesker har kommenteret annoncen, mens over 440 har delt opslaget, som du kan se herunder:

Vi står ved det
Ekstra Bladet har forsøgt at rette henvendelse til talsmand for Aalborg Karneval, Mette Bugge, men hun har ikke været til at træffe.

Men over for TV2 Nord forsvarer hun annoncen.

- Vi vil gerne skabe en dialog om det, der er lyst, men også om det, der er mørkt og tabubelagt. Det står vi ved, siger Mette Bugge til TV2 Nord og understreger, at der ikke er tale om en reklame, men kulturformidling.

Ekstra Bladet arbejder stadig på en uddybende kommentar fra Mette Bugge, ligesom vi jagter et svar på, hvem kvinden på billedet er.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

190 kommentarer
Vis kommentarer