Trump Jr. beskylder kendt tv-vært for at lyve: Men det nye bevis er 10 år gammelt

I et tweet går Donald Trump Jr. i kødet på den prominente tv-vært Anderson Cooper, men beviset er 10 år gammelt

Donald Trump Jr. sammen med sin far i januar 2017. Foto: AP
Donald Trump Jr. sammen med sin far i januar 2017. Foto: AP

Tv-stationen CNN får næppe mange fanbreve fra hverken Donald Trump eller hans søn, Donald Trump Jr.

Og nu er familien Trump igen havnet i en konflikt med den verdenskendte tv-station, og denne gang er det sønnike, der går forrest.

På Twitter langer Donald Trump Jr. kraftigt ud efter CNN-værten Anderson Cooper, der sågar bliver beskyldt for at lyve om orkanen Florences omfang for at få Donald Trumps håndtering af krisen til at se skidt ud.

Anderson Cooper bliver beskyldt for at stå på knæ, så seerne tror, at Florence var værre end den reelt var.

Efterfølgende har tv-værten lagt et modsvar op på Twitter, hvor han blandt andet fortæller, at billedet er fra 2008. Dengang dækkede Anderson Cooper orkanen Ike, og han var på besøg i byen Bridge City i Texas.

Her havde orkanen medført voldsomme oversvømmelser i et område, som Anderson Cooper besøgte. Og det var det, som han rapporterede om dengang.

Hvad angår knæfaldet, så viser tv-værten et klip, hvor man tydeligt kan se, at han ikke er på knæ. Han er derimod fuldt oprejst og går rundt i vandmasserne.

- Jeg forventer ikke, at præsidentens søn indrømmer, at han har begået en fejl ved at retweete de billeder, men i det mindste så skal I have sandheden at vide, siger han i sit show på CNN.

Foruden påstandene om Anderson Coopers løgne får CNN også hug for, at deres såkaldte tv-ratings er faldet.

Du kan se hele Anderson Coopers indslag her.

353 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere