Se videoen: Derfor skal du se dig for, før du krydser vejen

Bilist filmer uheldigt sammenstød mellem fodgænger og cyklist. Se det herunder

Her bliver fodgængeren smadret i jorden. (Video: ViralHog)

Man skal altid huske at se sig for, inden man krydser vejen. Også selvom trafikken holder stille.

Det lærte en kvinde i den australske storby Melbourne på den hårde facon, da hun lørdag ville krydse over en vej mellem to biler, der sad fast i en trafikprop, skriver Daily Mail.

Da hun trådte ud på kørebanen blev hun nemlig ramt af en hurtigt kørende cyklist i et sammenstød, der sendte begge parter i asfalten.

Både cyklist og fodgænger slap dog fra ulykken uden alvorlige skrammer, og begge kunne efterfølgende forlade stedet på egen hånd.

Brug to sekunder længere
I Danmark satte Rådet for Sikker Trafik i foråret i gang i en landsdækkende kampagne, der opfordrer folk i trafikken til at bruge to sekunder mere, når man passerer et kryds.

Ifølge dem kunne mange krydsulykker være undgået, hvis cyklister eller billister havde brugt lidt længere på at orientere sig.

- Vi opfordrer både cyklister og bilister til at bruge lidt længere tid på at kigge sig for, inden de kører igennem et kryds. Det er i alles interesse, og det er et fælles ansvar, at vi kommer sikkert frem i trafikken, siger Michelle Laviolette, der er seniorrådgiver i Rådet for Sikker Trafik ifølge TV2Fyn.

Tal fra Rådet for Sikker Trafik viser, at 81 cyklister blev dræbt og 1744 alvorlig kvæstet i krydsulykker i perioden 2012 til 2016 i hele Danmark.

 

25 kommentarer
Vis kommentarer