Jarl-Friis Mikkelsen og Steffen Kretz dropper retssag

Ønsker alligevel ikke at søge erstatning for ulovlig overvågning af deres brug af kreditkort, oplyser advokat

Jarl-Friis Mikkelsen trækker sig fra den erstatningssag, som de ellers havde varslet mod Se og Hør og den tidligere chefredaktør Kim Henningsen. Foto: Jacob Ehrbahn
Jarl-Friis Mikkelsen trækker sig fra den erstatningssag, som de ellers havde varslet mod Se og Hør og den tidligere chefredaktør Kim Henningsen. Foto: Jacob Ehrbahn

DR-journalisten Steffen Kretz og tv-værten Jarl-Friis Mikkelsen har valgt at trække sig fra den erstatningssag, som de sammen med en række andre kendte har haft anlagt i kølvandet på den såkaldte Se og Hør-sag, der også er blevet kaldt Danmarkshistoriens største medieskandale.

Det oplyser parternes advokat, Brian Larsen, til Ekstra Bladet.

Dermed følger Steffen Kretz og Jarl-Friis Mikkelsen to andre kendte, som i august nåede frem til samme konklusion.

På det tidspunkt besluttede Janni Spies og datteren Michala Kjær, at de alligevel ikke ønskede at kræve en million kroner i erstatning fra Aller-koncernen og fra Se og Hørs tidligere chefredaktør Kim Henningsen, som var blandt de dømte i Se og Hør-sagen.

Da sagen i 2016 var for retten i Glostrup blev Aller Media idømt en bøde på 10 millioner kroner, som de accepterede. Se dommen blive afsagt her

Se også: Janni Spies og Michala Kjær dropper sag om erstatning

Noget tyder på, at beslutningen om at trække sig skyldes en dom fra marts tidligere i år.

Her havde Morten Helveg Petersen anlagt erstatningssag mod Aller-koncernen og Kim Henningsen. Han tabte imidlertid sagen og kom til at stå tilbage med store omkostninger til advokatsalær.

Brian Larsen ved ikke, om det er begrundelsen for, at Jarl-Friis Mikkelsen og Steffen Kretz har besluttet at trække sig.

- De har bare meddelt mig, at de ønsker at trække sig, siger Brian Larsen til Ekstra Bladet.

- Hvis du vil have en begrundelse, må du kontakte dem selv.

Jarl-Friis Mikkelsen ønsker imidlertid ikke at uddybe beslutningen.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger han til Ekstra Bladet.

Steffen Kretz er også blandt de kendte danskere, som i en periode er blevet overvåget ulovligt af ugebladet Se og Hør. Foto: Jens Dresling
Steffen Kretz er også blandt de kendte danskere, som i en periode er blevet overvåget ulovligt af ugebladet Se og Hør. Foto: Jens Dresling
 

Både Steffen Kretz og Jarl-Friis Mikkelsen var blandt de kendte, som i perioden 24. juni 2008 og frem til primo 2012 blev overvåget, da en medarbejder fra kreditkorselskabet Nets mod betaling leverede oplysninger til Se og Hør om kendtes dankort-transaktioner i ind- og udland.

Aller-koncernen, som udgiver ugebladet Se og Hør, samt flere medarbejdere på ugebladet blev sammen med Nets-medarbejderen dømt ved Retten i Glostrup. Herunder de to tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen.

Ekstra Bladet har også været i dialog med Kim Henningsen for at høre, hvad han siger til, at flere nu har valgt at trække sig fra erstatningssager, som de ellers har varslet.

112 - 14. nov. 2017 - kl. 15:05 Danmarkshistoriens største medieskandale: Nu kræver kendte milliongodtgørelse

Men Kim Henningsen ønsker ikke at kommentere sagen.

- Jeg har for længe siden besluttet mig for, at det er min advokat, der tager sig af dialogen i den sag. Jeg skulle nødig komme til at sige noget, der kan komme til at blive brugt imod mig, siger Kim Henningsen til Ekstra Bladet.

Kim Henningsens advokat Kåre Pihlmann siger:

- Jeg kan konstatere, at der er afsagt en frifindende dom om samme spørgsmål i Retten i Lyngby i marts. Jeg kan kun håbe, det er konklusionen i den dom, der begynder at blive taget til efterretning, siger Kåre Pihlmann til Ekstra Bladet.

Se og Hørs overvågning gik blandt andet ud over de tidligere landsholdsprofiler Michael Laudrup og Peter Schmeichel, tv-værterne Jakob Kjeldbjerg og Kim Bildsøe Lassen, reality-stjerner som Frederik Fetterlein og Jackie Navarro samt erhvervsfolkene Preben Damgaard og Christian Kjær.

Derudover har navne som Casper Christensen, Iben Hjejle, Mads Mikkelsen, Pelle Hvenegaard og Lars Løkke været fremme - men den mest omtalte sag omhandler formentlig prins Joachim og prinsesse Marie, hvis bryllupsrejse Se og Hør - ifølge politiet - fik oplysninger om fra kilden.

Se også: Morten Helveg krævede kvart million af Se og Hør - nu skal han betale

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere