- Jeg har fået at vide, at jeg ikke skal snakke med dig

Danske Bank ønskede ikke at lade sig interviewe af Ekstra Bladet efter dagens pressemøde

Thomas F. Borgen går formentlig fra Danske Bank med en stor fratrædelse. Men hvad betyder skandalen for dig økonomisk? Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og Linda Nielsen, ekspert i finansret, fortæller om konsekvenserne her. (Producer: Martin Lorentsen)

Efter Danske Banks pressemøde i dag var der mulighed for at komme i audiens hos enten afgående topchef Thomas F. Borgen eller Ole Andersen. Ekstra Bladet var der imidlertid ikke tid til.

Tværtimod tog Thomas Borgen bagudgangen, og da bladets udsendte efterfølgende henvendte sig til bestyrelsesformand Ole Andersen, svarede han:

- Jeg har fået at vide, at jeg ikke skal snakke med dig.

Alligevel stillede han dog op til ét spørgsmål.

- I 2007 udbetalte Danske Bank 40 procent i udbytte. Samme år var der før skat et overskud på 229 millioner kroner i Estland. Er der nogen af de penge, som I har mistanke til, der er endt hos jeres aktionærer?

– Jeg kan simpelthen ikke svare på spørgsmålet. Det er noget, som er foregået i 2007, og jeg blev bestyrelsesformand i 2011.

Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen stillede modvilligt op til ét spørgsmål fra Ekstra Bladet. Foto: Jonas Olufson
Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen stillede modvilligt op til ét spørgsmål fra Ekstra Bladet. Foto: Jonas Olufson
 

Hær af pressefolk
Herefter blev Ole Andersen gennet ud af sin hær af pressefolk. Efterfølgende ringede pressechef Kenni Leth og fortalte, at det var på grund af tidspres, at Ole Andersen ikke havde tid.

Desuden oplyste pressechefen, at aktionærerne kommer til at betale qua det faktum, at der nu bliver indbetalt 1,5 milliard kroner til en fond, der skal have fokus på hvidvask.

Nøje planlagt
Danske Banks spindoktorer havde da også nøje planlagt dagens presseshow. Først var der fremlæggelse af rapporten.

Derefter kunne journalisterne stille ét spørgsmål. På den måde slap banken for opfølgende og ubehagelige spørgsmål.

- Der kan komme bøder. Kan I give en garanti for, at den regning ikke ender hos kunderne?

- Jeg kan selvfølgelig ikke giver nogen garanti, men det er ikke noget, som vi har planer om, sagde Ole Andersen.

- Ole Andersen, hvor meget får Thomas Borgen for at gå selv?

– Thomas Borgen bliver stillet nøjagtigt i henhold til hans ansættelseskontrakt. Det vil sige, at Thomas Borgen har opsagt sin stilling, og der er regler i hans ansættelseskontrakt, der regulerer den situation. Man kan læse om det i vores årsrapport.

– Thomas Borgen, hvorfor valgte du at stoppe?

– Selvom jeg personligt er blevet frikendt juridisk, har jeg det øverste ledelsesansvar. Og der er ikke nogen tvivl om, at vi som organisation ikke har levet op til vores ansvar.

– Har I haft nogen kontakt med amerikanske myndigheder i denne sag?

– Vi kommenterer ikke på, hvilke myndigheder vi har dialog med, svarede Ole Andersen.

– Ole Andersen, ville Thomas Borgen kunne fortsætte, hvis han ikke selv havde sagt op?

– Thomas har truffet denne beslutning, og som jeg udtrykte i meddelelsen er vi enige i hans generelle vurdering af situationen.

– Ole Andersen, hvornår i denne periode kontakter I selv politiet?

– Vi udtaler os ikke i detaljer om vores kontakt med myndighederne.

– Kontakter I på noget tidspunkt selv politiet?

– Det kan jeg ikke udtale mig om.

– Nu er I blevet frifundet i advokatundersøgelsen. Den tidligere ledelse i Danske Bank bliver den ligeledes frifundet? Og da I køber banken må der været lavet en tilbundsgående undersøgelse. Hvad viste den?

– Vi udtaler os ikke om enkeltpersoner. Det må vi ikke.

– Vi overtog den første januar 2007, og der kom en inspektionsrapport fra det estiske tilsyn, og der var et ret præcist brev fra den russiske centralbank. Så der var indikationer allerede på det tidspunkt.

166 kommentarer
Vis kommentarer