Assange vil overgive sig til USA – på én betingelse

Wikileaks-stifter Julian Assange ønsker at slå en handel af med de amerikanske myndigheder

Wikileaks-stifter Julian Assange, 45, har boet på Ecuadors ambassade i London siden juni 2012. (Foto: AP)
Wikileaks-stifter Julian Assange, 45, har boet på Ecuadors ambassade i London siden juni 2012. (Foto: AP)

Wikileaks-stifter Julian Assange er parat til at overgive sig til de amerikanske myndigheder, hvis præsident Barack Obama benåder whistleblower Chelsea Manning, der afsoner 35 års fængsel for spionage.

Det oplyser Wikileaks på Twitter:

- Hvis Obama benåder Manning vil Assange lade sig udlevere til USA selv om justitsministeriets sag er i strid med grundloven, lyder det.

Julian Assange risikerer en langvarig fængselsstraf i USA, hvis han bliver kendt skyldig. (Foto: AP)
Julian Assange risikerer en langvarig fængselsstraf i USA, hvis han bliver kendt skyldig. (Foto: AP)

Australske Julian Assange, 45, har boet på Ecuadors ambassade i London siden juni 2012, da han er efterlyst af de svenske myndigheder for voldtægt.

Da en britisk domstol i 2011 besluttede, at Assange skulle udleveres til Sverige, søgte han tilflugt på ambassaden. Her har han opholdt sig, fordi han frygter, at han kan blive udleveret til USA.

Hemmeligheder
Det skyldes, at WikiLeaks har afsløret opsigtsvækkende detaljer om USA's militære operationer i Irak og Afghanistan.

Det skete gennem offentliggørelse af en lang række hemmelige dokumenter. En del af disse fortrolige dokumenter blev leveret af den amerikanske soldat Chelsea Manning.

Manning blev født som dreng og var tidligere kendt under navnet Bradley Manning. (Foto: AP)
Manning blev født som dreng og var tidligere kendt under navnet Bradley Manning. (Foto: AP)

Efter at være blevet dømt for spionage oplyste Manning, at hun identificerer sig som kvinde. (Foto: AP)
Efter at være blevet dømt for spionage oplyste Manning, at hun identificerer sig som kvinde. (Foto: AP)

Se også: Medie: Obama overvejer at benåde whistleblower

Manning blev anholdt i 2010 og ved en militærdomstol i 2013 idømt 35 års fængsel for spionage.

Manning er født som dreng og var tidligere kendt under navnet Bradley Manning. Efter at være blevet dømt for spionage oplyste Manning, at hun identificerer sig som kvinde.

Kønsforstyrret
Sidste år ansøgte Chelsea Manning om at blive benådet af præsident Barack Obama, og ifølge NBC News er en benådning under seriøs overvejelse i Det Hvide Hus.

I ansøgningen skriver Manning, at hun led af kønsforstyrrelser, da hun lækkede materialet, mens hun var udstationeret i Irak. Manning har flere gange forsøgt at begå selvmord i fængslet og har også sultestrejket.

138 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere