Assistens Kirkegårdens hemmeligheder: Blev Giertrud levende begravet?

Solens stråler slår igennem trænernes kroner og de grønne græsområder op. Glade unge mennesker slentrer rundt med frokosten i hånden, og mødre går tur med børn i barnevogne. Stemningen er fredfyldt og behagelig. Men i skærende kontrast til det livlige parkliv stikker kors i vejret, og flere meter høje gravsten med navne på mennesker, der ikke længere er iblandt os, giver stemningen en underlig tvetydighed. Arkivartikel - Ingen Adgang Vi er på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København. Et populært grønt tilflugtssted i den travle storby, men også et sted fyldt med uhyggelige og mystiske historier og rygter. Ekstra Bladet har været på kirkegårdsvandring på 'Assistensen'. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Planter vokser på uforklarlig vis Assistens Kirkegården blev bygget i 1760 et stykke uden for Københavns fire byporte - Nørreport, Vesterport, Østerport og Amagerport - som assisterende kirkegård til de Københavnske kirker, da pesten ramte Danmark. Den farlige sygdom dræbte borgere på stribe, og kirkerne havde ikke kapacitet til at begrave alle under kirkegulvene. Det kneb især med at få begravet de fattigste, og byen begyndte at lugte af lig, så for at få bugt med problemet, oprettede man en assisterende kirkegård, som senere fik navnet Assistens Kirkegård. Senere er kirkegården blevet et yndet sted at begrave sine kære - og som sagt også et sted, hvor mange gerne indtager deres frokost eller får lidt farve på de blege stænger på varme solskinsdage i de fine, grønne omgivelser. Kirkegården består af planter fra hele verden, som ellers ikke kan vokse naturligt i Danmark. Flere træer og buske lever i bedste velgående på kirkegården, og det er et mysterium for mange planteinteresserede. Nogle peger på jordens bestanddel af rådne lig som en mulig forklaring, men det er aldrig blevet bevist, hvad der giver planterne kræfter til at vokse så langt mod nord. Blandt de eksotiske planter er både citrontræer fra det sydlige Italien og duetræer fra Kina. Abetræet fra Chile blev importeret af søens folk, og det ligner med sin brune, tynde stamme og lange spidse blade en palme i Paradis. Træet har fået sit navn, fordi aberne ikke tør sætte sig på træet, når det stikker. Men det skal de faktisk ikke være så bekymrede for i Chile, for der lever slet ikke aber. Det er ikke kun udenlandske planter, der gror på kirkegården. Også et stort bøgetræ spreder sin krone ud over flere gravsteder. Det er en hængebøg, der sørger over de døde på kirkegården, lyder historien. Når det regner, falder regndråberne fra bøgens blade, og det ligner, at træet græder. Træet blev plantet for mere end 200 år siden, men det er først nu, det er stort nok til at give følelsen af, at man står under et grædende træ i regnvejr. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Begravet levende efter opiums-overdosis Da kirkegården blev bygget, var det en stor frygt i samfundet at blive begravet levende. Man lavede derfor gravkryptkældre med låg, som kisterne blev lagt i. Et par dage efter begravelsen, tog man låget af og kiggede ned til kisten i krypten for at se, om den begravede var vågnet. Dengang kunne man nemlig kun måle, om nogen var afgået ved døden, ved at mærke efter pulsen, og det kunne sagtens slå fejl. En af 1800-tallets kendte personer, forfatteren H.C. Andersen, var en af dem, der bar rundt på frygten om, at ende i en kiste, mens han fortsat var i live. Derfor gik han rundt med en seddel i lommen, hvor der stod: 'Jeg er ikke død. Jeg sover bare.' Og frygten for at blive begravet levende har da også noget på sig, hvis man skal tro på de rygter, der spirer på kirkegården - nemlig historien om Giertrud Birgitte Bodenhoffs død. Hun blev som 16-årig gift med den 35-årige Andreas Bodenhoff, en hjemvendt sømand med en masse penge på lommen. Men efter fem måneders ægteskab døde Andreas af sygdom, og Giertrud stod tilbage med en stor arv og et knust hjerte. Hun fik lavet et overdådigt gravsted til sin mand på Assistens Kirkegård. Med tiden begyndte Giertruds tænder at rådne, og hun tog opium for at lindre smerten. Hun blev afhængig af det vanedannende stof, og da hun blev fundet bevidstløs med røde kinder, tydede alt på, at hun havde taget en overdosis – røde kinder var dengang tegn på opiumoverdosis. Hun blev efterfølgende begravet ved siden af sin mand. Men historien slutter ikke her. For et par dage efter Giertrud er blevet begravet, valgte kirkegårdens graver - en fattig mand med det lavest rangerende job i samfundet - ifølge rygtet at grave Giertruds kiste op for at stjæle de smykker, hun blev begravet med. Da han rørte hendes finger, vågnede hun og tiggede om hjælp, men graveren fik så stort et chok, at han slog hende ihjel og lagde kisten ned i jorden igen – i øvrigt uden at få et eneste smykke ud af sin handling. Ingen nulevende ved med sikkerhed, om historien er sand, men Giertrud Birgitte Bodenhoffs slægtninge har skrevet artikler om sagen i begyndelsen af 1950’erne i ugebladet Hjemmet. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- H.C. Andersen hemmelige gravkammerater Et af Assistens Kirkegårdens stolteste gravsteder er eventyrdigteren Hans Christian Andersens grav. Besøgende stimler om graven for at tage billeder, og flere steder på kirkegården peger skilte i retning af den meterhøje gravsten. Men der gemmer sig en historie ved gravstedet, som ikke alle kender til. Vi kender alle historien om den grimme ælling, der vokser op og bliver en smuk svane - i overført betydning på samme måde som H.C. Andersen selv. Mens han gennemgik sin udvikling, boede han i en periode hos sin kammerats forældre Edvard og Henriette Collin, som han fik et stærkt bånd til. H.C. Andersen frygtede døden, og derfor lod Collin-parret ham forstå, at han - når tiden kom - var velkommen til at blive begravet ved siden af dem, så han ikke skulle være alene i døden. Så da H.C. Andersen døde i 1875, blev han begravet ved siden af Edvard og Henriette Collin. Det betyder, at man faktisk skal se lidt til venstre, når man står foran H.C. Andersens grav for rent faktisk at have synet rettet mod den folkekære forfatter. Han ligger nemlig ikke begravet lige ved gravstenen, men derimod under den grønne busk til venstre. Sådan er det blevet, så der var plads Collin-parrets lig ved siden af hans. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Rocker-ven med kæmpegrav Det er ikke kun H.C. Andersens gravsten, der vækker opsigt på den københavnske kirkegård. Også en fire meter høj spids bautasten har gennem de seneste 10 år fået gæster til at vende hovedet og kigge en ekstra gang. Gravstenen, der står nær ved den danske fysiker Niels Bohrs grav, er nemlig formet som et kæmpe stort revolverprojektil - og det er der en årsag til. Kenni Holst - manden, hvis navn står på gravstenen - var nemlig meget nær ven af rockergruppen Hells Angels og i særdeleshed den kendte HA'er Jørn 'Jønke' Nielsen. Den 30-årige motorcykelentuasiast Kenni Holst døde i en trafikulykke i 1999 og ved hans bisættelse deltog flere hundrede uniformerede rockere fra hele Skandinavien. Selvom Kenni Holst officielt ikke var rocker, men blot ven af klubben, blev der brugt en formue på blomster, limousiner og særligt importeret pyntegran fra Canada ved den overdådige højtidelighed. Han fik seks siders omtale i Hells Angels-bladet Scanbike, hvor Jønke var chefredaktør - og efter bisættelsen donerede de mange hundrede gæster samlet set omkring en million kroner, så den unge Harley Davidson-entuasiast kunne få et ordentligt gravsted. Og overdådigt blev det. Knap tre år efter Kenni Holsts dødsulykke, blev hans gravsted placeret på den prominente plads på 'Assistensen' - tæt ved Bohr-familens fællesgravsted. Gravpladsen var 12 gange større end det, kirkegårdskontoret betegner som en standardgrav og seks gange større end en familiegrav - og med sine 36 kvadratmeter og sin fire meter og 20 centimeter høje og tonstunge gravsten var rockervennens hvilested, da det blev sat op i 2002, et af Danmarks største gravmonumenter. En normal gravsten er omkring 50 centimeter høj - ønsker man en sten højere end det, skal man søge om en særlig tilladelse. I dag pladsen omkring den fire meter høje gravsten begrænset af en ligusterhæk. Gravstenen matcher Niels Bohrs i højden - højere ville Københavns Kommune ikke tillade - men fremstillingen har til gengæld kostet mere. Arbejdet med stenen, der er fremstillet af paradisgranit fra Bornholm af billedhugger Niels Christian Frandsen, kostede en stenhugger fingeren, mens en anden kom til skade, da han faldt ned fra et tag. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Bestilte sin egen (besynderlige) gravsten Ovenstående eksempel om det fire meter høje projektil viser, at gravsten ikke altid behøver at være formet som kors eller firkanter, som ellers er det mest normale. Og på Assistens Kirkegården er der endnu en besynderlig gravsten, som ikke ligner nogen anden. Skildpadden gemmer sig under træernes skygger og ligner et stykke legetøj til kirkegårdens besøgende børn. Men stendyret er en gravsten, selvom der ikke er til at se ved første øjekast. Der er hverken skrevet navn eller årstal på stenen. Den besynderlige skulptur tilhører forfatteren Hans Scherfig. Skildpadden stod indtil hans død i hans have, hvor den blev brugt til at sidde og lege på. Scherfig sagde til sin familie, at når han døde, ville han kun begraves på én betingelse; at han måtte bestemme præcis, hvordan gravstedet skulle se ud. Det indvilligede familien i, og han besluttede derfor, at skildpadden skulle stå på Assistens Kirkegård uden tekst eller blomster, men som et sted, hvor man kan sætte sig og tænke over livet. Og sådan blev det. Hans Scherfig ligger i dag under en af kirkegårdens mindst iøjnefaldende gravsten.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Assistens Kirkegårdens hemmeligheder: Blev Giertrud levende begravet?

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet