Astro-Andreas i gang med sidste lægetjek

Om få timer skal den danske astronaut Andreas Mogensen sendes ud i rummet

Her kan du se nogle af de forberedelser, som Andreas Mogensen har gennemgået (video: AP)

Astronaut Andreas Mogensen er ved at gøre sig de allersidste forberedelser, inden han bliver den første dansker i rummet.

Han har netop påbegyndt et sidste lægetjek, skriver han på Twitter.

'Vi er oppe, og de sidste lægelige forberedelser er begyndt. T-8 (otte timer til opsendelse, red.)', lyder det fra danskeren.

Andreas Mogensen sendes onsdag morgen sammen med to kolleger af sted i en russisk raket ud i rummet med kurs mod Den Internationale Rumstation (ISS).

Allerede klokken fire dansk tid træder Mogensen, kasakheren Aidyn Aimbetov og russeren Sergej Volkovr om bord på rumfartøjet Sojus, hvor computersystemer og radio tændes.

(Foto: Lars Krabbe) Samfund - 1. sep. 2015 - kl. 20:33 Første ni minutter er afgørende for astro-Andreas

Klokken 6.37 bliver hovedraketten og de fire store motorer så tændt, og raketten letter fra Jorden.

Cirka ni minutter senere vil rumskibet efter planen kredse om Jorden.

Ekstra Bladet følger opsendelsen LIVE hele natten og morgenen...

17 kommentarer
Vis kommentarer