Astro-Andreas' pædagog-søster: Han er stadig irriterende

Andreas Mogensens søster så ham suse mod stjernerne på fjernsynet. Hun var for nervøs til at se det ske i Kasakhstan

- Han er stadig den irriterende storebror, griner Irene og Andreas' anden søster, Rose Marie, da Ekstra Bladet taler med dem i Irenes hjem nord for København.

Andreas Mogensen er nu i rummet - som den første dansker nogensinde. Den 38-årige astronaut lettede fra jordens overflade i morges klokken 06.37 i Kasakhstan, men hjemme i Charlottenlund sad hans lillesøster Irene Birk som et nervevrag klistret til skærmen. Det samme gjorde Andreas Mogensens anden søster Rosemarie Mogensen.

- Jeg valgte at blive i Danmark, for jeg har for dårlige nerver til at stå i Kasakhstan og se det. Men jeg så det på hele på fjernsynet, fortæller Andreas Mogensens søster Irene Birk til Ekstra Bladet.

Irene Birk, der er højgravid, joker med, at hun kommer til at føde, mens hendes bror er i rummet.

- Jeg frygter, mit vand går af skræk, når han på fredag skal kobles til rumstationen. Jeg har mit fjernsyn tændt 24 timer i døgnet.

Stolt lillesøster
- Det var som at være med i en astronautfilm. Det eneste jeg tænkte var: Gud, det er min storebror, der skal derop? Det er for sejt, og jeg er megastolt, understreger Irene Birk overfor Ekstra Bladet.

For hende og Andreas' anden søster Rose Marie er begejstringen dog ikke uden ende. For selv om Andreas lige har skrevet Danmarkshistorie, er han for dem stadig den samme.

- Han er stadig den irriterende storebror, griner de to, da Ekstra Bladet taler med dem i Irenes hjem nord for København.

Irene Birk er som enhver anden søster nervøs for, om der skal ske hendes storebror noget. Men det har de fået snakket om i familien.

- Han kender jo risikoen, men han har fortalt, at de har styr på det, fortæller Irene Birk.

Se opsendelsen af Andreas Mogensens raket, som astronautens mor fandt en smule skuffende.
Se det ske: Her skyder Andreas mod stjernerne.

Tog afsked i Legoland
Sidste gang Irene Birk så sin storebror, var da han besøgte et arrangement i Legoland. Det er nu to måneder siden.

- Det var meget mærkeligt at tage afsked. Så skulle han bare op i rummet, husker Irene Brik.

Hun har ikke snakket med ham siden, men hun har ihærdigt fulgt med gennem medierne og familien, der så, da raketten j morges lettede i Kasakhstan.

- Min mor skrev til mig, da de landede i Kasakhstan. De var meget spændte, men de sagde også, at de havde et hårdt program.

Astronauternes familier har været afskåret fra fysisk kontakt op til opsendelsen. (Foto: AP) Samfund - 2. sep. 2015 - kl. 07:27 Astro-Andreas' mor er skuffet

Andreas Mogensen har en biologisk bror, der var med ham i Kasakhstan. De to søstre er adopteret ind i familien som små.

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fortæller, hvorfor Andreas Mogensen blev valgt til opgaven.

1 af 2 Andreas' Mogensens to søstre Irene og Rosemarie var klistret til fjernsynet, da deres bror susede mod stjernerne (Privatfoto).
2 af 2 Andreas' Mogensens to søstre Irene og Rosemarie var klistret til fjernsynet, da deres bror susede mod stjernerne.
46 kommentarer
Vis kommentarer