Asylansøger hyldet: Afleverede 1,1 mio til politiet

Den 25-årige mand har fået tysk politi til at kalde ham dagens helt

Manden fandt pengene i et doneret skab. (Foto: Polizei Minden-Lübbecke)
Manden fandt pengene i et doneret skab. (Foto: Polizei Minden-Lübbecke)

En 25-årig mand, der bor i Minden i Tyskland, blev tirsdag kåret som dagens helt i den lokale politikreds, fordi han afleverede lidt over 1,1 millioner kroner i euro til politiet.

Det skriver det lokale politi, Polizei Minden-Lübbecke, i en pressemeddelelse.

Manden fandt pengene i et doneret skab. (Foto: Polizei Minden-Lübbecke)
Manden fandt pengene i et doneret skab. (Foto: Polizei Minden-Lübbecke)
 

Fandt pengene i et skab
Manden kom til Tyskland sidste år, efter han flygtede fra krigen i Syrien. Siden har han fået doneret ejendele fra tyske hjælpeorganisationer.

En af de donerede ting var et skab, som syreren ville lave lidt om. Da han åbnede skabet op fandt han de mange penge i et skjult rum i bunden af skabet.

Efter en søgning på internettet stod det klart, at der var tale om rigtige penge, og så valgte han altså at aflevere det store beløb til politiet.

- Den her unge man har opført sig forbilledligt og fortjener stor anerkendelse. Det sker jævnligt, at vi modtager små beløb, som er fundet, men det er en absolut sjældenhed, at vi modtager så stort et beløb, skriver politiet i deres pressemeddelelse.

Manden fandt pengene i et doneret skab. (Foto: Polizei Minden-Lübbecke)
Manden fandt pengene i et doneret skab. (Foto: Polizei Minden-Lübbecke)

Vil læse videre i Tyskland
Mandens familie blev i Syrien, da han flygtede mod Europa. Han har fra sit hjemland en bachelor i teknisk kommunikation, og nu tager han sprogkurser i vores naboland mod syd.

Bagefter drømmer han ifølge politiet om at tage en kandidatgrad i Tyskland.

268 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere