Asylansøgere om aldersfup: Det går ud over os

Det er velkendt blandt asylansøgere, at nogle forsøger at lyve sig til at være børn, siger asylansøgere, Ekstra Bladet har talt med

Se tv-indslaget, hvor Ekstra Bladet konfronterer 'mindreårige' asylsøgerne med en mistanke

Ekstra Bladet opholdt sig torsdag og fredag i sidste uge foran Asylcenter Sandholm, hvor vi traf snesevis af asylansøgere, som siger, at de udmærket kender til, at andre lyver sig yngre.

Se også: Asylfup: Hundredvis af flygtningebørn er voksne

De gav udtryk for fordømmelse, vrede og forargelse, for de vurderer, at aldersløgnen er til ulempe for majoriteten af ærlige asylansøgere, som får et ringere omdømme, når andre lyver – og fordi voksne, der lyver sig til at være børn, kræver flere ressourcer – ressourcer, som værdigt trængende risikerer at undvære.

 

Srinath Sandara Durage, 30, politisk flygtning, asylsøger, Sri Lanka:

- Det er blandt os asylsøgere velkendt, at især voksne marokkanske, økonomiske migranter forsøger at lyve sig børn, fordi mindreårige får særbehandling. Det er helt forrykt og totalt uacceptabelt. Ikke blot fordi de ikke er reelle flygtninge, men kun er her for at få del i jeres velstand. Men mest fordi de smadrer alle asylsøgeres omdømme, og gør det vanskeligere for ærlige og værdigt trængende at få asyl.

 

 

Jamal Ali, 31, politisk flygtning, asylsøger, Etiopien:

- Alle ved, at især nordafrikanske mænd forsøger at lyve om både deres alder og nationalitet. De påstår, de er syriske børn på flugt. Det er forargeligt og til ulempe for os andre. Det mindste, man kan gøre, når man søger asyl, er da at tale sandt.

 

 

Abdel Whid, 21, flygtning, Algeriet:

- Heldigvis er danskerne kloge nok til at gennemskue, at nogle kriminelle er fulde af løgn, når de forsøger at lyve sig til at være uskyldige børn, der skal have asyl. De skal bare sendes hjem, for de forsøger at stjæle fra dem, der virkelig har brug for hjælp

240 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere