Ateas topchef Morten Felding er ude af vagten og udskiftet.
Samtidigt nedlægger virksomheden 67 stillinger. Det gør de som en del af en spareplan, skriver IT Watch.
It-leverandøren forklarer ifølge mediet, at selskabet kæmper med en nedadgående kurve, og det tager længere tid end ventet at vende den. Derfor lancerer man en spareplan i Atea Denmark, samtidigt med at man udskifter topchefen.
Kathrine Forsberg skal afløse ham. Hun er hentet internt i Atea, og hun har haft ansvar for virksomhedssalg siden 2018 i Atea Denmark.
Atea er en it-virksomhed, der arbejder med software- og hardware-løsninger samt konsulent- og serviceaftaler. Ateas moderselskab er fra Norge, mens den danske afdeling har en omsætning på over en milliard kroner i kvartalet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.