Avis: Kaptajnen forsøgte at smadre dør med økse

Ifølge tyske Bild, forsøgte den tyske kaptajn at tvinge sig adgang til cockpittet med en økse

Den tyske avis Bild, skriver i dagens udgave, at kaptajnen skulle have forsøgt at tvinge sig adgang til cockpittet via en økse (Foto: AP)
Den tyske avis Bild, skriver i dagens udgave, at kaptajnen skulle have forsøgt at tvinge sig adgang til cockpittet via en økse (Foto: AP)

Kaptajnen på Germanwings flyet, der tirsdag styrtede ned i de Sydfranske alper forsøgte angiveligt i sekunderne før styrtet at tvinge sig adgang til cockpittet ved hjælp af en økse.

Det skriver den tyske avis Bild.

En sikkerhedskilde oplyser til avisen, at kaptajnen forgæves forsøgte at komme ind til Andreas Lübitz, der havde indstillet flyet til at styrtet i grus mod en alpeskråning i området efter at have låst kaptajnen ude af cockpittet.

I går oplyste de franske myndigheder på et pressemøde, at det først lige op til styrtet var gået op for passagererne, at flyet havde direkte kurs mod jorden, da man på lydoptagelser fra den sorte boks kunne høre passagernes sidste skrig.

Angiveligt skulle det være oplysninger fra selv samme sorte boks, der nu afslører kaptajnens sidste kamp for at redde flyet og dets passagerer.

Oplysningerne undrer dog uddannelsesleder ved flymekanikeruddannelsen på TEC i Hvidovre,  Finn Albert Christensen, at kaptajnen skulle have haft adgang til øksen.

Overfor tv2.dk oplyser han, at flyets brandøkse efter terrorangrebet 11. september 2001 skulle være flyttet ind i cockpittet af sikkerhedsmæssige hensyn.

Et cockpit kaptajnen var låst ude fra.

Ved ulykken blev 150 personer dræbt. Heriblandt en tysk gymnasieklasse og en endnu unavngivet dansker.

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere