Avis-succes fylder 20 år

Hjemløse-avisen 'hus forbi' fylder rundt med både smil og tårer

I 2005 gik otte af de 20 kroner i salgspris til sælgeren af hjemløse-avisen 'hus forbi'. I dag er det beløb steget til 10 kroner til sælgeren. hus forbi blev udgivet for første gang for 20 år siden og avisen er - i modsætning til så mange andre aviser - en stor salgssucces med 65-70.000 solgte eksemplarer af den månedlige udgave af avisen. (Polfoto)
I 2005 gik otte af de 20 kroner i salgspris til sælgeren af hjemløse-avisen 'hus forbi'. I dag er det beløb steget til 10 kroner til sælgeren. hus forbi blev udgivet for første gang for 20 år siden og avisen er - i modsætning til så mange andre aviser - en stor salgssucces med 65-70.000 solgte eksemplarer af den månedlige udgave af avisen. (Polfoto)

Smilet er bredt hos baglandet til hjemløse-avisen 'hus forbi', når de kigger på salgstal, økonomi og avisens generelle tilstand.

Men der er også en bekymringens tåre i øjenkrogene ved tanken om, at antallet af sælgere rundt omkring i de større danske byers gadebilleder er steget dramatisk fra 600 i april 2011 og til nu - fem år senere - 2.000 registrerede sælgere ud af cirka 5.000 hjemløse i Danmark.

- Stigningen er et udtryk for en bekymrende udvikling i vores samfund, siger Rasmus Wexøe, sekretariatsleder hos hus forbi, til Ekstra Bladet, alt imens hjemløse-avisen uddeles gratis på mange gadehjørner rundt omkring i landet i løbet af april grundet 20-året for den første udgivelse i februar 1996.

Se også: Vi støtter de svage: Socialt udsatte mødes af mere sympati

Bekymringen bunder selvfølgelig i, at den mere end tredobbelte stigning i antallet af sælgere også er et udtryk for, at flere og flere har ramt samfundets bund på bare en håndfuld år. Men hvis Rasmus Wexøe og nogle af de andre bag den månedlige udgave af hus forbi græder over samfundsudviklingen med det ene øje, så kan de med det andet øje glæde sig over, at hjemløse-avisen, modsat stort set alle andre aviser i Danmark, er en vedvarende succes med stigende salgstal.

Selvfinansierende i 11 år

hus forbis gennemsnitlige oplag i 2015 var på 90.000 eksemplarer, hvoraf mellem 65 og 70.000 blev solgt hver måned. Et eksemplar koster som den allerførste udgivelse for 20 år siden 20 kroner, og sælgerne tjener en 10´er, hver gang de afsætter et hus forbi.

- Der er ingen tvivl om, at mange af sælgerne er kisteglade for jobbet. Både fordi de tjener en pæn skilling på det, og fordi det giver indhold i en ofte problematisk hverdag, siger Rasmus Wexøe.

Se også: Indsatte løslades ofte til hjemløshed

Det er 11 år siden, hus forbi sidst modtog statsstøtte igennem midler fra socialministeriet. Nu er forretningen så god, at der er råd til at have i alt seks fuldtidsansatte, som arbejder med salg, distribution, bogholderi og redaktionelt.

Ansigt til ansigt

En forklaring på, hvorfor hus forbi klarer sig så godt, er ifølge hjemløse-avisens redaktør Poul Struve Nielsen, at den er blevet et bindeled mellem de socialt udsatte og hjemløse og de 'almindelige' danskere.

- Vi giver læserne en oplevelse fra den hjemløses synsvinkel, og sælgerne kommer ud på gaderne og i andre forskellige miljøer og møder køberne ansigt til ansigt. Det menneskelige møde er også meget vigtigt, vurderer Poul Struve Nielsen.

Se også: Han bærer på en bøn for de allersvageste

Ifølge sekretariatsleder Rasmus Wexøe er den fortsatte ambition at involvere så mange hjemløse og socialt udsatte som muligt i selve produktionen af månedsavisen.

- På den måde afspejler vi endnu bedre, hvordan livet ser ud fra samfundets bund, siger Rasmus Wexøe.

Omkring 90 procent af de 5.000 hjemløse i Danmark er mænd.

 

 

1 af 3 En sælger fra 'hus forbi' forsøger at afsætte hjemløse-avisen til Folkemødet på Bornholm i juni 2013. (Foto: Martin Lehmann)
2 af 3 Hjemløse Henry sælger 'hus forbi' i centrum af Aarhus på Sct. Clemens Bro. Her er der altid mange mennesker, så hjemløse-avisen sælger også her rigtig godt. (Foto: Mathilde Bech)
3 af 3 I 2005 gik otte af de 20 kroner i salgspris til sælgeren af hjemløse-avisen 'hus forbi'. I dag er det beløb steget til 10 kroner til sælgeren. hus forbi blev udgivet for første gang for 20 år siden og avisen er - i modsætning til så mange andre aviser - en stor salgssucces med 65-70.000 solgte eksemplarer af den månedlige udgave af avisen. (Polfoto)
10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere